Kim Andersen ny Klampenborg-agent for Maikel Narvaez Bravo

Den tidligere mangedobbelte championjockey Kim Andersen har, siden han selv lagde støvlerne på hylden, været agent for navne som Oliver Wilson, Rafael Schistl, Per-Anders Gråberg og Sandro de Paiva. I år skal Andersen tage sig af Maikel Narvaez Bravos ridt på Klampenborg.

Kim Andersen indleder den nye sæson som jockeyagent for Maikel Narvaez Bravo på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

“Maikel er en dygtig jockey, som kan ride 54 kilo, og så har han gang på gang vist sit værd – ikke mindst på vores egen stalds heste, og han rundede faktisk Klampenborg-sæsonen af i fjor med at vinde Basnæsløb med Darlington“, siger Kim Andersen mandag formiddag til GalopSport.

Maikel Narvaez Bravo kommer fra Venezuela, hvor hans onkel var blandt de førende jockeys.

Inden han kom til Skandinavien havde han redet som professionel i øvrige europæiske lande som Spanien, Polen og Tyskland, og han har igennem flere år overvintret i Dubai – således også i denne sæson, hvor han har redet ud for Niels Petersen.

I fjor vandt han bl.a. ITM Amacitalöpning på Bro Park med Julian McLaren-trænede Nova Kalejs.


Maikel Narvaez Bravo vinder 2025-udgaven af Amacitalöpning med Julian McLaren-trænede Nova Kalejs. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top