fbpx

Hurricane Red tog revanche mod Bank Of Burden

Stall Zadas 5-årige Hurricane Red fik langt om længe sin eftertragtede Gruppe-3-triumf og den første sejr udenfor hjemmebanen Jägersro.


Tirsdag aften vandt Hurricane Run-sønnen Stockholms Stora Pris (Gr.3) foran Bank Of Burden, Coprah, Eye In The Sky og Without Fear.

“Det er kun når man har en hest som Hurricane Red, at man for alvor oplever hvad ‘racing’ er”, sagde en rørt Lennart Reuterskiöld Jr efter triumfen på Täby.


Danske Jacob Johansen vandt foruden Stockholms Stora Pris (Gr.3) også Täby Vårsprint (L) med Annike Bye Hansens Ragazzo.


Maria Sandh oplevede sin karrieres foreløbige højdepunkt, da Brazil Jack vandt Jockeyklubbens 2000 Guineas for Carlos Lopez, og så leverede Niels Petersens Icecapada en forrygende afslutning i Dianalöpning.


Wido Neuroths Amie Noire besejrede Jessica Longs Inaya i Bloomers’ Vase (L), hvor Bent Olsens Hoku var yderst uheldig og mistede mange længder i starten.

Alligevel afsluttede Hoku fremragende til tredjepladsen.


Olsen havde i det hele taget en flot aften på Täby. Manacor sluttede tredje i Dianalöpning bag Icacapada og Antigua, og Miss Phone Girl tog sin tredje sejr på stribe i IKC Flexible.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top