fbpx

Forrygende Avon Pearl tredje i Arabian Adventures

Jostein Jørgensens Avon Pearl sørgede for en brav skandinavisk afslutning på Meydan, da han i aftenens sidste opgør afsluttede fremragende til tredjepladsen under hollandske Adrie De Vries.


Dormello vinder foran Beach Bar og Avon Pearl. Foto: Erika Rasmussen.
Dormello vinder foran Beach Bar og Avon Pearl. Foto: Erika Rasmussen.

Avon Pearl blev fra sit udvendige startspor straks sendt ind til rails og havde undervejs langt frem til de forreste.

De Vries blev dog iskoldt siddende op ad rails og ventede på åbningen, og den kom som sendt fra himlen da feltet ramte opløbet.

Her blev der fri bane for Avon Pearl, der med sin velkendte afslutning rundede de fleste konkurrenter og siden også forsvarede sig overfor de gode udvendige angreb.

Avonbridge-sønnen endte tredje bag vindende Dormello/Chris Hayes og Beach Bar/Tadhg O’Shea.

Tredjepladsen i Arabian Adventures var 10.000 dollars værd for den Rune Haugen-trænede vallak, som nu kan lægge endnu en flot vinter i Dubai bag sig og se frem imod Pramms Memorial (L) på Jägersro i begyndelsen af maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top