fbpx

Følg Hong Kongs internationale jockeyturnering på Dantoto

Årets store, sportslige højdepunkt i Hong Kong skydes for alvor i gang onsdag på Happy Valley, hvor 12 af verdens bedste ryttere mødes i den årlige Longines International Jockeys’ Championship.


Ryan Moore skriver autografer efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: Hong Kong Jockey Club.
Ryan Moore skriver autografer efter sin tidligere sejr i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: Hong Kong Jockey Club.

Navne som Ryan Moore, Mickael Barzalona, Javier Castellano, Hugh Bowman og Silvestre De Sousa er blandt deltagerne på Happy Valley, hvorfra Dantoto via sin aftale med The Hong Kong Jockey Club sender live med første start kl. 11.30.

Også på søndag er der løb i Hong Kong for de morgenfriske – her indledes Hong Kong International Races med bl.a. Hong Kong Cup (Gr.1), som Dano-Mast for 16 år siden blev tredje i for sin træner Flemming Poulsen.

På Hong Kong Jockey Clubs hjemmeside kan du få utallige informationer om den store internationale væddeløbsuge, og så kan der altså spilles direkte til gigantpuljerne hos Danske Spil.

Samtidig med løbene fra Happy Valley onsdag eftermiddag, er der hvis vejrguderne tillader det også underholdning med hele 12 løb fra Bro Park.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top