fbpx

“Det er forholdsvis billige heste jeg arbejder med”

Med to løbsdage tilbage på Bro Park i år, oplever Patrick Wahl sin bedste sæson længe. Staldens heste har vundet 3.733.179 svenske kronor, heraf hovedparten på hjemmebanen, hvor Wahl allerede har sikret sig endnu et championat.


Patrick Wahl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Patrick Wahl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Jeg kan ikke være andet end tilfreds med det materiale jeg har til disposition”, fortæller championtræneren lørdag middag.

“Jeg har stor kvantitet i min stald, men desværre for lidt kvalitet og det er forholdsvis billige heste jeg arbejder med. Langt de fleste af hestene har løbet op til forventningerne, og flere af dem har gjort det bedre end jeg havde regnet med”, fortsætter Patrick, som starter to heste søndag eftermiddag, såfremt løbene kan gennemføres.

”Jeg forventer ikke at vinde løb i morgen, men til gengæld tror jeg på sejr på onsdag, når vi afslutter året”, beretter Patrick Wahl.

”Castillo kom først til start midtvejs i sæsonen, men har gjort det fint og lader til at holde formen. Topchance!”.

”Banen bliver tung i morgen, men jeg vurderer den som okay i forhold til årstiden”, vurderer træneren.

Svensk Galopp har lørdag udsendt information om, at det lige nu er usikkert om løbsdagen i morgen kan gennemføres.

“Det var meget koldt på Bro natten mellem fredag og lørdag, hvilket har påvirket banen. Vi besigtiger banen i morgen tidlig og vender derefter tilbage med endegyldig besked om løbsdagen”, skriver Svensk Galopp på sin hjemmeside.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top