fbpx

Den store sæsonfinale i Hong Kong

Den internationale væddeløbssæsons sidste højdepunkter for i år finder sted søndag den 13.december på Sha Tin i Hong Kong. 


Fire internationale løb er på programmet med stor deltagelse fra udlandet. Japan stiller med 10, Frankrig syv,  England tre,  Irland tre, Australien tre, USA to og Tyskland med en deltager.

For mange af de europæiske heste er det meget sent på sæsonen, mens det modsatte er gældende for de lokalt trænede heste. Hong Kong-deltagerne plejer derfor også at tage godt for sig af retterne.

Bl.a. møder en af sidste års overlegne vindere, Able Friend  (Shamardal), op i The Hong Kong Mile.

Efter hans sejre i Hong Kong blev han i lang tid regnet som verdens bedste hest på milerdistancen indtil han mødte sit Waterloo i Queen Anne Stakes på Royal Ascot i juni.

Efter sin hjemkomst har han startet en enkelr gang som storfavorit, hvor han blev slået til andenpladsen på en for kort distance.

Han får hård konkurrence fra bl.a. japanske Maurice, der kommer med fem sejre i år og sidst vandt det Japanske Dirt-championat.

Han får Ryan Moore i sadlen, mens Able Friend rides af sin sædvanlige rytter – “troldmanden”, brasilianske Joao Moreira.


I Hong Kong Vase starter franske Flintshire, der i sin sidste start var anden i Prix de l’Arc de Triomphe. Flintshire vandt netop dette opgør sidste år og kan måske give sin træner Andre Fabre en forsinket 70 års fødselsdagsgave.


I Hong Kong Sprint møder en af Breeders’ Cup vinderne fra USA frem, nemlig den mongolsk-ejede og -trænede Mongolian Saturday.

Han er dog ikke trænet i Mongoliet, men i USA  af en mongolsk træner, som tidligere trænede langdistance-ponyer for ejeren i Mongoliet.

Richard Gibson trænede Gold-Fun med den franske championjockey Christophe Soumillion i sadlen skal også respekteres efter sin seneste sejr i Gruppe-2-opgøret Jockey Club Sprint.


Hovedløbet Hong Kong Cup, hvor dansktrænede Dano-Mast i sin tid opnåede en flot tredjeplads, er verdens højest doterede løb over 2000 meter med over 11 millioner kroner til vinderen.

Her er der fire japanske heste med, men franske Gailo Chop, som kommer med sejr i Gruppe-1-løbet Mackinnon Stakes i Australien, bør kunne være med. Irlands Free Eagle (High Chapparal) gør sin sidste start inden avlskarrieren venter.

Han var senest slået med 4½ længde i Prix de l’Arc og var inden da tredje i Irlands Gold Cup efter at være blev redet groft ned af vinderen Golden Horn.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top