fbpx

Champions Weekend: “Festen kan begynde”

Sådan indleder Svensk Galopps danske sportschef Dennis Madsen sin velkomst til fredagens store Breeders’-aften på Bro Park. Og Breeders’-aftenen med sine mere end 4,2 millioner svenske kronor i samlet præmiesum er blot startskuddet til en gigantisk weekend uden for Sveriges hovedstad.


Som nævnt ovenfor rides der om lidt over 4,2 millioner svenske kronor fredag aften. Halvdelen af dette beløb alene skal der kæmpes om i Breeders’ Trophy Classic over 1750 meter græs, hvor vinderen præmieres med lidt over en million i svensk valuta.

Ikke underligt er der fuldt hus med 15 deltagere i startboksen til aftenens showstopper, og af disse trænes syv i Sverige, fem i Danmark og tre i Norge.

Dermed er der atter lagt op til landskampstemning de tre skandinaviske lande imellem, og netop Breeders’-aftenen har tradition for, at veje noget op i handelsbalancen mellem Sverige og Danmark.

De tre skandinaviske landes konkurrence fredag aften ændres til søndag til Skandinavien mod resten af Europa.

På Stockholm Cup-dagen er hele 12 internationale deltagere nemlig blevet starterklæret mandag morgen – heriblandt fantastiske Thundering Blue, som kommer direkte fra en tredjeplads i Juddmonte International (Gr.1) i York, og han er med sit handicap på 100 (OR 119) muligvis den bedste væddeløbshest som nogensinde har sat sine hove på en skandinavisk galopbane.

Midt imellem de to gigantiske løbsdage på Bro Park ligger den svenske åringsauktion på Happy Tammsvik, og det er hér trænere, ejere og øvrige med auktionsinteresse bruger lørdagen blandt de ca. 100 fremstillede fuldblodsåringer.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top