Aphelios kæmpede sig hjem i Zawawi Sprint Cup (L)

Annike Bye Hansens championsprinter Aphelios måtte give alt hvad han havde for at holde Bent Olsens Great Wish bag sig i Derbydagens Zawawi Sprint Cup (L) på Klampenborg. Med et kilo mere på ryggen end sin yngre konkurrent nåede Kodiac-sønnen dog målstregen i tide.



Elione Chaves har aldrig travlt med at sende Aphelios til front i opløbet, for han ved, at den 6-årige brune vallak har det med at blive lidt doven, når først han kommer foran.

Denne gang kæmpede både Sandtastic (Footstepsinthesand) og King Ferdinand (Elusive City) dog forbilledligt indvendigt i banen, og Chaves måtte tidligere end ønsket bede sin hest om for alvor at skifte gear.


Aphelios og Elione Chaves vinder Zawawi Sprint Cup (L) foran stærkt afsluttende Great Wish med Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.

Det betød så, at Aphelios nok fik afgjort lidt for tidligt, og Carlos Lopez var med en taktisk genistreg ikke langt fra at kunne overrumple storfavoritten med Great Wish (Night Of Thunder).

Great Wish måtte dog tage til takke med andenpladsen – den anden på stribe, efter han senest var nærmest Aurinko i Challenge Stakes (L) på Bro Park.


Espen Ski med Annike Bye Hansen-trænede Aphelios og Elione Chaves efter Zawawi Sprint Cup (L). Foto: Burt Seeger.

Og for Aphelios’ vedkommende kan han fortsat kalde sig ubesejret på græs i Skandinavien, og han hentede hér sin 14. karrieresejr i 34 starter.

Akkurat som Mozart var det andet år på stribe, at han slog til på Klampenborgs Derbydag.


Espen Ski var repræsentant for Väsby Häst AB og Annike Bye Hansen efter Aphelios’ anden sejr i træk i Zawawi Sprint Cup (L). Hér modtager han ærespræmie fra Zawawi Racings Benny Carlsson. Foto: Burt Seeger.

Seneste artikler

Scroll to Top