fbpx

Anden sejr på en uge til Baberiba

Det tog sin tid før Chess Racings 3-årige Baberiba endelig fik sin debut, men efter et uheldigt løb og en ottendeplads den 12. september på Jägersro, har High Chaparral-datteren nu vundet to gange på stribe.


Barberiba/Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Baberiba/Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Jessica Long-trænede Baberiba, der er første afkom ud af den svenske Oaks-vinder Jive (Sabiango), startede for bare en uge siden over 2400 meter på Jägersro dirt og vandt overlegent med otte længder.

Denne gang var underlaget byttet ud med Bro Parks græs, men det gjorde ikke noget, for hoppen var på ny sine konkurrenter overlegen – om end det ikke var nær så gnidningsløst som senest.

Elione Chaves måtte nemlig arbejde for ridepengene, da Baberiba på urutineret vis flere gange brød ud og ind i banen, inden hun til slut afgjorde sikkert foran Malakai/Therese Bergström og Wiltons/Carlos Lopez.

Padraig Long med Barberiba og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Padraig Long med Baberiba og Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Førstepræmien var denne gang 28.000 svenske kronor værd for Baberiba, der efter at have gået sit prøveløb i foråret blev skadet og derfor fik fri henover sommeren, inden Jessica Long nåede at få tre starter i hende i efteråret.


Sara Smile/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sara Smile/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Carlos Lopez byttede sin tredjepladsen bag Baberiba ud med to efterfølgende sejre på stribe.

Først med Julian McLarens Sara Smile og derefter med Ylva Brandts Ellison.

Ellison/Carlos Lopez slår med kort hoved Chivas/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Ellison/Carlos Lopez slår med kort hoved Chivas/Per-Anders Gråberg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Senere på dagen aflagde Sara Smiles 2-årige helsøster For The Roses sin maidentitel under Nathalie Mortensen, og hestens træner Henke Engblom triumferede i det efterfølgende opgør selv i sadlen på Monkey Bar Flies.

For The Roses/Nathalie Mortensen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
For The Roses/Nathalie Mortensen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Endelig blev det også til en sejr for duoen Tobias Hellgren og Anna Pilroth, da sidstnævnte red Silky Road først over stregen i Järnhandicap.

Monkey Bar Flies/Henke Engblom. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Monkey Bar Flies/Henke Engblom. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Silky Road/Anna Pilroth. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Silky Road/Anna Pilroth. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Repriser: Bro Park, søndag 21. oktober.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top