Årgang ’26: Søster til Ajas med hingst efter Nietzsche Has

For første gang nogensinde, har York Stutteri bistået med folingen af et fuldblodsføl, som er direkte dedikeret til forhindringssporten. “En stor, flot hingst efter Grade-2-vinderen Nietzsche Has ud af Goddess Freja, som er halvsøster til steeplechase-stjernen Ajas”, fortæller Alexander Elsass til GalopSport.


13-årige Goddess Freja (Kapgarde) er ligesom Ajas (No Risk At All) både ejet og opdrættet af svenske Ulf Sjöberg, og hun havde sin løbskarriere i Frankrig, hvor hun vandt tre gange over forhindringer og tilmed blev forsøgt i både Grade 3- og Grade-1-sammenhæng.

Hun afsluttede løbskarrieren i 2018 og har siden produceret fire afkom i Frankrig, hvoraf kun et enkelt endnu har startet, nemlig Zarak-datteren L’Amie Larissa, som vandt i sit livs anden start på Compiegne i efteråret 2024.


Ulf Sjöbergs hingstføl efter Nietzsche Has. Foto: York Stutteri.

I fjor blev hun permanent importeret til Sverige sammen med sit hingsteføl efter St. Leger (Gr.1)-vinderen Masked Marvel (Montjeu), og lidt efter midnat den 16. marts nedkom hun så på York Stutteri med sit hingstføl efter Coral Finale Juvenile Hurdle (G1)-vinderen Nietzsche Has (Zarak), der står opstaldet til en bedækningstakst på €7,000 på Haras de Montaigu.

“Årsagen til, at Goddess Freja har folet på York Stutteri er, at hun nu er booket ind til bedækning ved Giuseppe Piazzi (Galileo, red.)”, fortæller Alexander Elsass og fortsætter:

Goddess Freja er kommet hertil sammen med Anna Pilroth og Tobias Hellgrens klassisk placerede Farrh Out (Farrh, red.), som nu skal debutere i avlen og er booket ind til Courage Under Fire (War Front, red.).

Seneste artikler

Scroll to Top