fbpx

Juniper Tree-hoppe ud af Neo Nebula

Endnu et hoppeføl kom fredag til verden på Stutteri Hjortebo, idet 7-årige Neo Nebula folede en datter efter Juniper Tree (Galileo). Det er Neo Nebulas andet afkom i siden hun i 2014 debuterede i avlen.


Neo Nebula med sit hoppeføl efter Juniper Tree på Stutteri Hjortebo.
Neo Nebula med sit hoppeføl efter Juniper Tree på Stutteri Hjortebo.

Neo Nebula blev i slutningen af 2013 købt for 15.000 euro af Kjems Racing på Arqana.

Hun var i fol ved Danetime-sønnen Myboycharlie og folede i 2014 hoppen Lucy Liu, der nu er i træning hos Flemming Poulsen.

Lucy Liu ejes fortsat af Kjems Racing, mens Stutteri Hjortebo nu har købt moderen.

Neo Nebula løb placeret som 3-årig i Frankrig og hun er bl.a. halvsøster til Unnefer (Danehill Dancer), som vandt Fairway Stakes (L) i England og var anden i Dee Stakes (Gr.3) samt tredje i Winter Hill Stakes (Gr.3).

Moderen, Mimalia, er en placeret halvsøster til den engelske Derbyvinder Kris Kin og ud af Gruppe-3-vinderen Angel In My Heart, der selv er halvsøster til den Gruppe-1-vindende avlshingst Common Grounds.

Stutteri Hjortebo oplyser til GalopSport, at Neo Nebula i år bedækkes ved Appel Au Maitre.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top