fbpx

Makin stod bag Frankel-datteren til 1,8 millioner euro

Racing Post løftede fredag sløret for, hvem den “mystiske køber” bag rekordføllet efter Frankel i 2014 er. 


Efter mere end et års hemmeligholdelse bekræfter træner William Haggas nu, at det er australske Paul Makin, som købte hoppeføllet for rekordsummen 1,8 millioner euro på Goffs November Foal Sale.

Føllet repræsenterer første årgang efter ubesejrede Frankel og hun er samtidig ud af den tredobbelte Gruppe-1-vinder Finsceal Beo (Mr Greeley). Finsceal Beo var trænet af Jim Bolger og vandt som 2-årig det franske kriterium for hopper, Prix Marcel Boussac (Gr.1), mens hun som 3-årig fulgte op med at vinde både 2000 Guineas (Gr.1) i Newmarket og Irish 2000 Guineas (Gr.1) på The Curragh.

Hoppens første afkom, Too The Stars (Sea The Stars) blev solgt for 800.000 euro på Goffs November Foal Sale i 2011 og vandt en enkelt sin karrieres kun fire starter. Sidenhen fik hun Ol’ Man River (Montjeu), der kostede 2.850.000 euro som åring på Goffs Orby Sale og bl.a. vandt Beresford Stakes (Gr.2) som 2-årig.

Den nu 2-årige Frankel-hoppe er endnu unavngivet, men er kommet i træning hos William Haggas i Newmarket.

Paul Makin, der ellers solgte ud af sit enorme hestehold under navnet The Paulyn Dispersal på Goffs i 2013, blev for kort tid siden ligeledes bekræftet som køber af sidste års Racing Post Trophy (Gr.1)-vinder Marcel.


Herunder kan du se en feature fra Goffs omkring Frankel-datteren efter rekordsalget i november 2014, hvor det første bud i ringen lød på 1,5 millioner euro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top