fbpx

Aussie Rules er død

Lanwades Stud og Kirsten Rausing har lidt et stort og smerteligt tab ved at miste avlshingsten Aussie Rules efter en kort tids sygdom.


Aussie Rules.
Aussie Rules.

Efter konsultation med den største veterinære ekspertise blev det besluttet, at aflive den værdifulde hingst  på grund af en svulst.

Aussie Rules  var efter championhingsten Danehill og ud af Lanwades og Airlie Studs fællesopdræt Last Second, som bl.a. vandt Nassau Stakes (Gr.2) og Sun Chariot Stakes (Gr.2) og var anden i Gruppe-1-opgøret Coronation Stakes.

Aussie Rules vandt som 2-årig Somerville Stakes i Newmarket og det følgende år vandt han det franske Gr.1  2000 Guineas (Gr.1) – (Poule d’Essai des Poulains) – på Longchamp, samt Keeneland Turf Mile (Gr.1) i Kentucky.

Aussie Rules var i træning på Ballydoyle hos legendariske Aidan O’Brien og var ejet af sin opdrætter, Prince Faisal Salman. Han blev opstillet som avlshingst  på Castlehyde Stud i Irland i 2007 inden han kom til Lanwades i Newmarket i 2012.

Aussie Rules har indtil nu avlet vindere af over 790  løb og over £10.7 mio. på verdensplan.

Han har bragt 104 individuelle 2-års vindere og 18 Gruppe/Stakes-vindere incl. den fremragende Matron Stakes (Gr.1)-vinder Fiesolana, den tyske 2-årschampionhoppe Djumama og de gode black type heste Dinkum Diamond, Boomerang Bob og Aussie Reigns samt mange andre.

Kirsten Rausing, ejer og leder af Lanwades Stud udtaler:

” Vi er meget bedrøvede over det tragiske tab af Aussie Rules. Han var en skøn og samarbejdsvillig hest at arbejde med, hans entusiasme og livslyst gør tabet af ham så meget hårdere for alle os der kendte ham. Hans navn vil leve videre gennem hans mange gode afkom.”

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top