De danske opdrættere kan se frem til en udbetaling på 5.000 kroner, såfremt deres 2-årige opdræt bringes til start i 2016.
Den besked kom mandag eftermiddag fra Dansk Galops direktør, Peter Knudsen, via Facebook og Twitter.
Ordningen er en tilskyndelse til at opdrætte trav- og galopheste og blev opfundet tilbage i 2013, hvor Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond afsatte 1,5 millioner kroner til opdrætterne, som får beløbet udbetalt per startende 2-årige afkom, lige meget om den debuterer i Danmark eller udlandet. Ordningen gælder kun for årgang 2014, præciserer Peter Knudsen.