fbpx

Mondo Man til salg på Arqanas Arc Sale

Den 3-årige hingst Mondo Man, som bl.a. delejes af svenske Pia Brandt og norske Nils Petter Gill, er blandt de 76 anmeldte heste til Arqanas Arc Sale, som afholdes lørdag den 5. oktober på Saint-Cloud.


Mondo Man ses herover med William Buick på ryggen.

Mondialiste-sønnen har året igennem været fulgt med stor skandinavisk interesse – ikke kun på grund af sine ejerforbindelser, men også fordi han langt henad vejen stod anmeldt i Svenskt Derby – og fordi han endte med at blive “for god” til Sverige og i stedet blev bragt til start i både det franske Derby – Prix du Jockey Club (Gr.1) – og i Gruppe-2-opgøret King Edward VII Stakes på Royal Ascot.

Nu sælges Mondo Man som lot 32 på det man velsagtens kan kalde Europas mest selektive og ekstravagante ‘Horses In Training Sale’, på aftenen før Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) rides på Longchamp i Paris.

Mondo Mans nuværende OR på 112 svarer til 96 i skandinavisk handicap.

Blandt de øvrige tilmeldte heste til auktionen er årets Deutsches Derby (Gr.1)-vinder Palladium (Gleneagles).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top