fbpx

70-årige Finn Kristiansen red Airtrix til sejr på Øvrevoll

Cathrine Erichsen fik en stærk generalprøve før Norges Derbydag på søndag, da hun onsdag eftermiddag sadlede to vindere hjemme på Øvrevoll. Den ene kom i hus med danskopdrættede Airtrix, som havde sin ejer, 70-årige Finn Kristiansen, i bøjlerne.


Airtrix vinder Høymyr Cup Amatørløp med sin ejer Finn Kristiansen i sadlen. Foto: Hesteguiden.com.

Airtrix (Kahyl) vandt dagens amatørløb med en halv længdes afstand til Diggit (Deceptor) med Frida Sandbraaten, mens Emilie Finckenhagen sluttede tredje på ryggen af Zagora (Giant Sandman).

Finn Kristiansen ejer selv 6-årige Airtrix, som er opdrættet af Berner Olsen og halvbror til den tidligere danske Derbyvinder Manacor (Primatico).

Det var tredje sejr i år for Airtrix, som ved sine to seneste sejre havde Per-Anders Gråberg i sadlen. For Finn Kristiansen var det årets første vinder som rytter, og den første siden han med netop Airtrix vandt på Øvrevoll den 17. november 2022.

Tidligere på onsdagen havde Cathrine Erichsen sadlet 3-årige Awatara (Awtaad) til en overlegen sejr i Queen Of The Green Løp over 1600 meter, velunderstøttet af Jacob Johansen.

Dagens øvrige vindere på Øvrevoll var Niels Petersens Hunters Lullaby (Footstepsinthesand) med Carlos Lopez, Hallvard Somas Bobby The Brown (Zaahid) med Ida Tandberg, Tina Smiths Greycious Girl (Markaz) med Elione Chaves, Tobias Hellgrens Appel Ride (Appel Au Maitre) med Anna Pilroth og Pål Jørgen Nordbyes Queen Of Hearts (Pistachio) med Nora Hagelund Holm.

Sidstnævnte vandt sin anden sejr på bare seks dage.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top