fbpx

På onsdag anmeldes der til Skandinaviens største handicap

Onsdag den 14. august kl. 10 er der deadline for anmeldelser til Skandinaviens bedst betalte handicap i 2024, Stark Fyensløbet, som rides lørdag den 7. september med en samlet præmiesum på 185.000 danske kroner – tilsvarende ca. 285.000 svenske og 290.000 norske kroner.


Opløbet i 2023-udgaven af Fyensløbet, hvor Elkær Stutteris Precious og Jacob Johansen holdt St. Leger-vinderen New York Strip stangen. Foto: Gormfoto.dk.

Stark Fyensløbet rides over 2300 meter for klasse-2-hestene. 3-årige kommer ind med minus 24,5 kilo og ældre med minus 21.

Samme dag rides bl.a. også Odense Milen og Fyens 3-års Cup – begge over 1650 meter med 60.000 kroner i samlet præmiesum, hvilket tilsvarere mere end 90.000 i både norsk og svensk valuta.

Fyensløbsdagen får i alt otte løb, og der bliver både V4 og V5 i skandinavisk puljespil. De fem øvrige opgør anmeldes og vægtansættes onsdag den 28. august.

Fyens Væddeløbsbanes græsbane er 1500 meter med et opløb på ca. 250 meter, og der rides venstre om, ligesom på Øvrevoll, Göteborg, Bro Park og Jägersro.

Fyens Væddeløbsbane yder transporttilskud til uplacerede heste i løbene.


Herunder ses propositionerne til de otte løb på Fyensløbsdagen i Odense:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top