Wido Neuroth har under sønnen Jan-Eriks ledelse haft 18 heste i træning i Köln siden begyndelsen af februar, og nu begynder anmeldelserne så småt at dukke op i Bremen, Berlin, Hannover og Krefeld.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/04/274705070_1734282180075467_805642479377426481_n.jpg)
Den 16. april er 3-årige Zeffirelli (Brametot) meldt i et maidenløb over 2200 meter i Bremen, og dagen efter står Thunderey (Night Of Thunder), Jet Action (Camelot) og Seneschal (Appel Au Maitre) overfor tre forskellige Listed-opgaver i Hoppegarten.
Den 18. april kan der blive debut for den 3-årige Sea The Stars-datter Sea Lodge, der både er meldt over 1600, 1700 og 2000 meter i Hannover. Samme dag er sidste års norske 2000 Guineas-vinder Like A King (Kingman) meldt i et Handicap I, mens topsprinteren Brian Ryan (Finjaan) står i et Listed-opgør over 1300 meter.
Sea Lodge er desuden meldt over 1700 meter i Krefeld den 24. april.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2020/10/i-85PBGgb-4K-1024x683.jpg)
Lidt længere ude i fremtiden står Thunderey i endnu et Listed-opgør den 1. maj i Hannover, og endnu senere kan der vente Pas De Faux (Vadamos) opgaver i Union-Rennen (Gr.2) i Köln den 6. juni og i Deutsches Derby (Gr.1) den 3. juli.
Wido Neuroth har yderligere to heste forhåndsanmeldt til den tyske Derbydag i form af Zefferelli og ustartede Roxette (Le Havre), der står i Derbydagens auktionsløb.
Neuroth-teamet i Köln består foruden Jan-Erik af den tidligere Derbyvindende jockey John Fortune, lærling Silje Strand samt ‘traveling head lad’ Max Gauna.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/04/274616630_1734282170075468_8529617735405648685_n-1024x461.jpg)