Søndag den 23. august er der Norsk Derby på Øvrevoll. Der blev fuldt hus med 15 deltagere i millionopgøret, hvor sidste års vindende jockey, Pat Cosgrave, får comeback ovenpå det benbrud han pådrog sig efter et styrt på Newbury i juli.
Cosgrave er booket til at ride Niels Petersen-trænede Native Star i Norsk Derby, og desuden sidder han op på sæsondebuterende Square De Luynes i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3).
Pat Cosgrave vandt i øvrigt både Norsk Derby med Privilegiado, Derby Milen med Izakaya og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) med Square De Luynes i fjor, hvor han i sidste øjeblik blev booket ind til at erstatte karantæneramte Rafael Schistl.
Niels Petersen starter udover Native Star, Possession også Whispering Ocean og Ugotthelook i Norsk Derby, mens Wido Neuroth står bag duoen Jet Action og Nordic.
Fra Danmark kommer Bent Olsen med Grey Flash og Never Gone og Marc Stott med Prins Valiant, og Sverige repræsenteres af Jessica Longs Monsieur Vic og Tobias Hellgrens Sea Moonster.
Udover Norsk Derby og Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) rides også Giant Sandman Polar Cup (L), The Heatherwold Cup, Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer, Derby Mile og Erik O Steens Memorial.
Startliste: Øvrevoll, søndag 23. august – første start kl. 12:45