fbpx

Goffs UK: Stall ATL køber kandidat til Svenskt Grand National

Den 15. juni rides den 149. udgave af Svenskt Grand National på Strömsholm, og der dukker nu et nyt interessant navn op blandt kandidaterne i form af den 7-årige vallak Charming Zen, som agent Stefan Uppström onsdag købte for 13,000 pund til Stall ATL.


Lot 348 på Goffs UK Spring HIT/P2P Sale blev købt for 13,000 pund af Stefan Uppström til Stall RTL. Foto: Stefan Uppström.
Lot 348 på Goffs UK Spring HIT/P2P Sale blev købt for 13,000 pund af Stefan Uppström til Stall RTL. Foto: Stefan Uppström.

Den skimle Youmzain-søn er vinder over forhindringer i både England og Frankrig og har startet fem gange i løbet af den engelske forhindringsløbssæson med tre andenpladser, samt en tredje- og fjerdeplads til følge.

Der blev allerede anmeldt til Svenskt Grand National den 6. maj, og andet forfeit forfaldt i mandags. Lige nu står 10 heste anmeldt i løbet, der har en førstepræmie på 140.000 svenske kronor.

“Det er muligt af efteranmelde til løbet helt frem til 27. maj, så Charming Zen bliver efteranmeldt nu”, siger Stefan Uppström, der senere på dagen købte en hest mere på andendagen af auktionsugen i Doncaster.

Det var lot 409, den brune vallak Savanna Roar (Let The Lion Roar), som hidtil har startet fem gange over forhindringer og tre gange i “National Hunt flat races”.

Den internationale auktionsuge fortsætter torsdag i Doncaster, hvorefter Tattersalls Ireland Goresbridge Breeze Up Sale tager over på fredag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top