fbpx

“Jeg har aldrig før haft så mange 2-årige heste i træning”

Med præmier til stalden for 3.650.741 svenske kronor, blev Roy Arne Kvisla klart mest vindende træner på Bro Park i 2018.


Victor Kalejs og Per-Anders Gråberg sejrer i Pramms Memorial (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Victor Kalejs og Per-Anders Gråberg sejrer i Pramms Memorial (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Det meste i stalden fungerede i fjor, sejrsprocenten var flot og snittet per start endnu bedre”, siger Kvisla søndag morgen til GalopSport.

Sejrsprocenten nåede imponerende 21,29, eller sejr i mere end hver femte start, mens gennemsnitsindtjeningen per startende hest nåede 23.553 kronor.

”Højdepunktet i fjor var selvfølgelig Victor Kalejs’ sejr i Pramms Memorial på Jägersro. Han stortrives på Jägersros dirt track, og han er bedre dér end på de øvrige underlag han har startet på”.

Roy Arne Kvisla yderst til højre og Per-Anders Gråberg i midten blandt Teleko Racings glade ejerkreds. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Roy Arne Kvisla yderst til højre og Per-Anders Gråberg i midten blandt Teleko Racings glade ejerkreds efter sejren i Pramms Memorial (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I tillæg til Pramms Memorial (L) vandt Victor Kalejs også Swedish Open Mile (L) på græsset hjemme i Stockholm.

”Vi følger samme rute med ham i år som i fjor, hvis alt fungerer. Dubai har ikke været på tale for hverken ham eller nogen anden hest i stalden”, siger Roy.

”Jeg har prøvet det og det kostede mere end det smagte”.


Roy Arne Kvisla ved siden af Kashgar med Per-Anders Gråberg på ryggen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Roy Arne Kvisla ved siden af Kashgar med Per-Anders Gråberg på ryggen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Victor Kalejs indleder 2019 med 91 i tal, hvilket er et enkelt kilo højere end den svenskopdrættede staldkammerat Kashgar.

”Kashgar gik 10 kilo op i fjor, og jeg tror rent faktisk, at han indeholder yderligere udvikling”, bedømmer træneren, som ikke har en eneste nybliven 2-årig registreret på sin 20 heste store træningsliste.

”Men jeg har faktisk flere 2-årige heste til rådighed end nogensinde tidligere. De er for øjeblikket bare under tilridning på en gård i Eskilstuna – det drejer sig om ni stykker”, oplyser Kvisla, som dermed kan se frem til at åbne sæsonen 2019 med små 30 heste i træning.

”Balladen på Bro Park har heldigvis ikke ødelagt noget for min forretning på nuværende tidspunkt. Til gengæld har den bragt vores sport i miskredit, og jeg håber, at det får konsekvenser for bestyrelsen i Svensk Galopp”, siger han.

Igen i det nye år bliver Per-Anders Gråberg staldens førstejockey.

”Vi har ikke nogen kontrakt, men PA kommer i stalden og rider ud hver eneste dag”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top