Aalborg Væddeløbsbane dannede mandag rammen om tre flotte galopløb, der kunne give det fremmødte galopelskende publikum al den spænding og væddeløb i topklasse, som var forventet.
I år var der ’kun’ maidensheste til start i kampen om titlen som Aalborg 2-års Mester om hele 85.000 kr. Derfor var der ikke mange af de startende 2-åringer, der havde de store resultater at henvise til, og for en sjælden gangs skyld havde Aalborgbanen selv de to bedste kort på hånden til at kunne vinde løbet.