Goffs UK udsendte tirsdag kataloget til årets udgave af Doncasters Breeze Up-auktion, hvorfra ni af de 10 startende skandinaviske køb i fjor vandt som 2-årige. Heriblandt navne som Red Cactus og Sir Churchill.
Også i 2019 er samtlige 160 2-årige heste i kataloget forhåndstilmeldt Sveriges Derbyserie med en samlet præmiesum på 10.000.000 svenske kronor, og årets kandidater er efter fædre som Giant’s Causeway, Elusive Quality, Mineshaft, Kitten’s Joy, Mizzen Mast, Munnings, Twirling Candy, No Nay Never, Candy Ride, Kingman, Malibu Moon, Street Boss, Dabirsim, Wootton Bassett, Kodiac, Acclamation, Footstepsinthesand, Camelot, Zoffany, Declaration Of War, Showcasing, Holy Roman Emperor, Lope De Vega, Siyouni og førsteårgangshingste som Gleneagles og Golden Horn.
Goffs UK Breeze Up Sale afholdes den 24. (breeze) og 25. april (salg).
Forårets europæiske Breeze Up-auktioner ligger således:
- 15. – 17. april: Tattersalls Craven Breeze Up Sale, Newmarket
- 24. – 25. april: Goffs UK Breeze Up Sale, Doncaster
- 2. – 3. maj: Tattersalls Guineas Breeze Up, Newmarket
- 10. – 11. maj: Arqana Breeze Up Sale, Deauville
- 24. maj: Tattersalls Ireland & Goresbridge Breeze Up Sale, Fairyhouse