150 år med fuldblod, fest og farver · kapitel 11
Fra bønderheste bedækket med araberhingste til Marsk Stig solgt til den svenske stat for 20.000 kr. Hundrede års dansk fuldblodsavl — og Jubilæumsløbet i 1959.
Som beskrevet i de foregående kapitler skete der da også positive tiltag. Således vandt Cæsar det tyske derby.
Men det var anlæggelsen af Klampenborg Væddeløbsbane, der skabte et gennembrud. A/S Klampenborg Væddeløbsbane oprettede således et stutteri på Christiansholm, og i 1907 blev der indkøbt 10 følhopper og 8 føl i Newmarket.
Det betød også, at der var god baggrund for de store avlsløb som Dansk Kriterium og Dansk Derby. I 1910 flyttede stutteriet til Hvidegaard, der i 1923 blev til Dansk Fuldblodsstutteri med opdrætningsanstalt i Lundtofte. I 1933 var der ikke mindre end 43 hopper på stutteriet.
Det var også i den periode, at mange private opdrættere etablerede sig. Således Carl Moresco, lensgreve Reventlow og brødrene A. og H. Mauritzen.
Foreningen hjalp først og fremmest til med råd og vejledning, og det skal ikke glemmes, at det i første omgang var Foreningens medlemmer, der på privat basis gjorde det store arbejde, også i økonomisk henseende.
Foreningen havde ganske enkelt ikke de økonomiske midler og måtte jo også opgive at drive Klampenborg Væddeløbsbane allerede efter et år. Først i 1937 gik man ind i egentlig stutterivirksomhed.
Her skal nævnes nogle af de betydende stutterier, der virkede i perioden op til 2. Verdenskrig: Gammelmosegaard Stutteri fra 1915 på Frydenlund havde hingsten Yorkshire opstaldet.
Hr. Oluf oprettede Egebækgaard, hvor St. Martin stod til tjeneste, og på Krogenberg Stutteri ved Kvistgaard stod Prunello.
Foreningens mangeårige formand greve Aage Moltke havde Algion opstaldet på Lystrup, og Gorm Rasmussen købte Egebækgaard med Baton Rouge og ikke mindre end 20 følhopper.
Endelig skal nævnes Langagergaard Stutteri med hingstene Poltava, Royal Rufus og Tetrameter.
En af Foreningens væsentligste opgaver var udgivelsen af en stambog, og den første af dem udkom i 1920 med stamtavler i fem generationer.
Opdateringer og supplementer til stambogen udkom derefter regelmæssigt, men i noget reduceret omfang. Det var der ikke helt tilfredshed med, hvorfor man med bind V var nået op på et digert værk på 380 sider. I 1959 udkom bind VI.
I perioden 1920-1939 indførtes ca. 50 heste årligt fra Newmarket med Foreningen som initiativtager. Hestene blev derefter solgt ved auktion. Det var navnlig sekretær Axel Clausen, der stod bag disse indkøb. Han havde en enestående evne til at gøre mange interesserede i fuldblodssporten.
At det gik godt kan ses af, at danske heste i tiden 1920-1941 vandt det svenske derby 15 gange, og at der i Danmark blev opdrættet så gode heste som Lystrup, Larkspur og Larch, der alle gik i avlen.
Det var også en stor triumf for dansk fuldblod, da den svenske stat i 1942 købte Marsk Stig for 20.000 kr. Han var opdrættet på Dansk Fuldblodsstutteri på Seinhuus.
Stutteriet overtog i 1937 følhopperne fra Bregentved og Seinhuus. Carl Morescos arvinger forærede Foreningen Coloramo og Heath Tax. Førstnævnte blev far til derbyvinderne Cacao (1941), Válerie (1942) og Hallo (1946).
I 1943 havde Foreningen hingstene Gunnel og Whiteplains på Venteløkkegaard på Fyn, Coloramo og Bel Epinard på Bregentved og Husson, Heath Tax og Chantilly på Seinhuus.
Efter 2. Verdenskrig gik Foreningen straks i gang med at importere heste fra England på en importtilladelse på 100.000 kroner. Aarhus og Odense fik hver sin del af pengene, men Foreningen skulle varetage indkøbene.
Fra privat opdrætterside kom der stigende røster frem om, at Foreningen påførte dem unødig konkurrence, og dette sammenholdt med en stram økonomi medførte, at man gradvist afhændede sine opdrætterinteresser.
De nye opdrættere talte navne som N. Bronton-Jensen og Fru Kiss Carl på Møllerup Stutteri, bl.a. med hingstene Souverain og Savoyard. Skibsreder Jørgen Jensen satsede uhørt stort bl.a. med Bey og Nebelwerfer.
Endvidere Fritz Auckenthaler von Thurnstein med Stutteri Fionette på Gammel Mosegaard med Epigram og Rattenfänger. H. E. Rosenørn Petersen på Egestedgård Stutteri og Verner Juel Rasmussen på Mariesminde.
Beskrivelse af avlen i de næste år er integreret i beskrivelserne fra de enkelte år.
De første 50 år fra 1859 var trange for avlen af ædelt blod.
Det skyldes til dels, at hopperne ikke fandtes, men også at Foreningens formål oprindelig ikke var begrænset til fuldblod alene, men også til avl af ædle halvblodsheste, hvilken opgave ikke blev forsømt. Hertugen af Augustenborg gjorde et fantastisk stykke arbejde, og mange hundrede bønderheste blev bedækket med fuldblods- og araberhingste, men resultaterne stod slet ikke mål med anstrengelserne.
Forholdene ved århundredeskiftet var mildest talt ikke gode. Foreningen havde fra starten af sit virke påpeget, at der måtte væddeløb til for at skabe interesse for fuldblodet. Og der blev arrangeret løb såvel i provinsen i Slagelse og siden på Eremitagen, men det betød ikke meget, og ved indgangen til 1900-tallet var fuldblodsavlen gået i stå.
Jubilæumsløbet 1959
Jubilæumsløbet i 1959 blev vundet af grosserer Carl Jacobsens 5-årige svenskfødte hingst Gold ved Darbhanga – Grand Flier. Der var en præmiesum på 116.000 kr. i løbet, og 100 heste var blevet meldt. Heraf startede de 16 søndag 20. september 1959.
Foreningens Protektor Hans Majestæt Kong Frederik IX overværede begivenheden sammen med Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte og overrakte ærespræmierne til grosserer Jacobsen, træner Axel Thorngren, jockey Ryan Parnell og til den svenske træner E. Jardby, som repræsenterede sin far S. Jardby, der havde opdrættet Gold.
Teksten er et uddrag af jubilæumsbogen «150 år med fuldblod, fest og farver» af Hans Erik Westerberg og Per Aa. Bustrup, udsendt i anledning af Dansk Galops 150 års jubilæum i 2009 og Klampenborg Galopbanes 100 års jubilæum i 2010. Billeder: Dansk Galops arkiv, Burt Seeger / US Photo, Stefan Olsson, Norsk Jockeyklub m.fl. Gengivet med Per Aa. Bustrups tilladelse.
