fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, søndag 30. juni.

My Shy Girl var tredje i Mowerinaløb over dagens distance, og genskaber hun denne form, bør det være nok til at få aflagt maidentitlen i niende forsøg her. Hoppen har siden sin klassiske placering været sjette i Dansk 2000 Guineas og senest igen sjette i Bro Parks Guineas Consolation.

A Dream Carlras har indledt sin klassiske sæson med tre andenpladser på stribe bag gode heste, og han har tilmed prøvet distancer fra 1600 op til 2200 meter. Nu prøves han for første gang i år med blinkers, hvilket måske kan gøre udslaget.

Bent Olsen og Marc Stott har to deltagere med hver.

Stott kommer fra Aarhus med Stairwaytoheaven og King’s Tavern, som begge gik hæderligt på Jyllandsløbsdagen – især førstnævnte var positiv få længder bagved Aperola, og hun kan godt tænkes at rumme yderligere forbedring.

Olsen har Hongkong Ace og Daytona med. Sidstnævnte blev købt for 620.000 kroner på Scandinavian Open Yearling Sale forrige år, så den noget sene løbsdebut har været imødeset med spænding. Er han mon god nok til at vinde første gang ude?

Tips: 8 My Shy Girl – 3 A Dream Carlras – 9 Stairwaytoheaven – O: 2 Daytona


Mont Rose vandt helt efter behag i sidste uge, og er ikke blevet straffet vægtmæssigt, selv om han steg tre kilo. Hun får igen Liam Doran i bøjlerne med tre kilos lettelse, så det ligner unægtelig en ny sejr nu.

Jeg vælger dog at gardere med 3-årige Gold Devisor, som er hesten der fortsat kan rumme rigeligt med forbedring. Han vandt meget let 1. juni foran Mogens, der siden igen har vist udmærket form i den klassiske årgang, og distancen er den samme denne gang.

Tips: 1 Mont Rose – 4 Gold Devisor – 6 Negroamaro – O: 2 Warp Core


Stellar Jet, Tumblin’ Dice og Miss Else kæmpede en brav kamp om sejren i sidste uge, og de er umulige at skille ad igen, også selv om distancen nu er 200 meter længere. Den afgørende forskel for mig er, at Stellar Jet får yderligere tre kilo af under Liam Doran.

Wyclef var tredje bag Melissa Jordan, som siden har vundet igen på Jägersro, og så var Alicia In My Dream klart formforbedret i årets tredje start – hun var bare en længde bag Stellar Jet, Tumblin’ Dice og Miss Else, men var også først inde på opløbsstrækningen og er den af dem, som ser ud til at drage mindst fordel af længere distance.

Tips: 5 Stellar Jet – 9 Miss Else – 2 Tumblin’ Dice – O: 3 Wyclef


Her gælder det HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie, og rent analytisk er det første spørgsmål man bør stille sig selv: Hvem rider Lea?

Svaret er Sliceoflife, som efterhånden ikke har vundet i en rum tid, men som er nødt til at blive respekteret i denne sammenhæng.

Saw Box Carlras er en godt bud efter sin andenplads bag flyvende Mont Rose i sidste uge. De ekstra 200 meter bliver ikke noget problem.

Bergheim har nu fået et løb i kroppen at komme i gang på, og han afslutter altid stærkt i denne type opgør, hvor der ofte er overpace.

Doc Martin kommer med en frisk sejr fra Fyn og kan ikke afskrives, og der findes også plads til Sunday Pearl på kuponen.

Tips: 6 Bergheim – 9 Saw Box Carlras – 10 Doc Martin – O: 2 Sliceoflife


Et lille, men særdeles kvalitativt felt mødes i den 118. udgave af Danmarks ældste storløb.

Learn By Heart kommer med en frisk sejr fra Stockholms Stora Pris (Gr.3) på Bro Park, og han er svær at komme uden om som favorit hér, selv om han står to kilo dårligere til end Giuseppe Piazzi.

Den tidligere Scandinavian Open-vinder  debuterede som 2-årig med at vinde over 1950 meter i Frankrig, og han har sidenhen aldrig løbet over kortere distancer end 2000 meter.

1800 meter på Klampenborg kan dog til tider være endnu hårdere end 2400 meter, idet hestene ikke får det samme lille afbræk som de gør rundt tribunesvinget. Der er dog ingen tvivl om, at Giuseppe Piazzi er afhængig af et malende tempo undervejs før, at han kan levere på samme niveau som i forrige års SOC.

Jubilance viste storform ved sejren over dagens distance den 8. juni og slog bl.a. Chantaraman, som han dog møder to kilo dårligere denne gang. Rent matematisk skal han dog fortsat være foran sin Jägersro-konkurrent.

Monte Carlo var femte i samme opgør bag Jubilance og Chantaraman. Da var der tale om sæsondebut for Monte Carlos vedkommende, men han havde nok helst set en blød bane på søndag.

Coat Of Arms er den store outsider. Han har endnu aldrig vundet i sine 10 karrierestarter, men han var tredje bag King David og Omar Bradley i Dansk Jockey Club (L) senest og forbedrede sig en masse fra årets første start.

At Flemming Velins staldjockey Marcos Robaldo sidder på ham i stedet for Giuseppe Piazzi må også være en indikation på, at der forventes noget stort af Galileo-sønnen.

Tips: 2 Learn By Heart – 6 Giuseppe Piazzi – 5 Jubilance – O: 4 Coat Of Arms


Det begynder for alvor at spidse til i kampen om Derbypladserne.

Præmissen for dette 3-årsløb er: Slå 2000 Guineas-vinderen Prince Charming og pladsen er sikret.

Det er naturligvis en præmis med forbehold, idet Prince Charming kan underpræstere, men han sætter uden tvivl standarden med sit handicap på 79 i dette opgør.

Søren Jensen-trænede Why Not vandt ganske let i sæsondebuten og vil sætte pris på 200 meter længere distance nu. Han slog ved den lejlighed Prinsesse Kia, som selv fulgte op med en sikker sejr i sidste uge.

Der bliver et længe imødeset gensyn med Why Nots staldveninde Margrethe, som ikke har startet siden tredjepladsen i Vinterfavoritternes Ærespræmie i fjor. Formen fra hoppens 2-årssæson har udviklet sig glimrende i år, og der er alle chancer for, at hun kan vise mere end sit nuværende tal på 76.

Pausen har dog været lang og hun vil nok sætte pris på at få dette løb i kroppen.

Tottenham og Burre har endnu et godt stykke vej såfremt de skal nå at indløse en Derbybillet, mens Lord Of Elsinore leder efter formen fra fra sæsondebuten.

Tips: 1 Prince Charming – 6 Why Not – 4 Lord Of Elsinore – O: 3 Margrethe


Handicapper Nicholas Cordrey skal nok ikke forvente et julekort fra træner Sandie Kjær efter at have hævet 7-årige Vejovis med fem kilo for hestens fire længders sejr i sidste uge.

Til gengæld får Vejovis lidt af et tilbud, for at tage en ny sejr til 15.000 kroner i førstepræmie. Distancen er 200 meter længere, men det betyder ikke noget for Fastnet Rock-sønnen, som “forhåbentlig” kan vinde igen fra sit tidligere handicap – for ellers ser det sort ud for resten af sommeren.

Frost holder sin stabile form og var senest fjerde bag Melissa Jordan, der i onsdags fulgte op med en ny sejr på Jägersro.

3-årige Bitcoin får her sin første start mod ældre heste – hun kan være hurtig fra start og drager fordel af fire kilos lettelse under Susanne Lyseng, der har vundet to løb inden for kort tid.

Tips: 4 Vejovis – 3 Frost – 5 Marvelocity – O: 6 Bitcoin


V4

V4-1: 2-3-8
V4-2: 1-4
V4-3: 2-3-5-9
V4-4: 2-6-9

72 rækker – 144 kroner


V5

V5-1: 2-3-5-6-9
V5-2: Alle 10
V5-3: 2 Learn By Heart
V5-4: 1-3-6
V5-5: 4 Vejovis

180 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top