fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 29. september.

Der er tre debutanter blandt de otte i dette maidenløb for yngste årgang, og der kan sagtens gemme sig et fremtidens navn bag enten Dragon’s Den, Queen Rouge eller A Dream Carlras. Sidstnævnte er en halvbror til Opdrætningsløbsvinderen Contiki og Mowerina-vinderen Intensity.

Der skal dog noget til for at slå SANKT PEDER, som debuterede over 1500 meter med en andenplads bag Momento Carlras, som havde fordel af løb i kroppen. Distancen er 100 meter kortere denne gang, hvilket ikke får nogen indflydelse, og Sankt Peder ligner et godt holdepunkt for V4-spillerne i dag.


Der  bør til gengæld garderes godt i her i anden afdeling af V4, hvor stabile navne gør op om Hofjuveler Hertz’ Ærespræmie. MALTHO gjorde det forbilledligt i sin sæsondebut bag Spicy Mix og Stinger, og med tre kilos lettelse hér ligner han et oplagt sejrsemne.

Meget afhænger dog af dagsformen, og Maltho er blevet 12 år gammel, så jeg vælger at gardere med resten af feltet. En anden 12-årig hæderskæmpe, Finn Ind Again, er i sit helt rette element på efterårsbanen og kan sagtens tænkes at rumme en sejr mere.


Det bliver ikke meget lettere afdeling for afdeling, og her skal der tages stilling blandt 15 handicappere i klasse fem. Jeg forsøger med tre heste på kuponen: Frost, Althon og Rutalkingtome. Althon er steget to kilo i handicap over sine seneste tre starter uden at vinde, og det gør det sværere at få en sejr under bæltet. Rutalkingtome vandt på besnærende vis på Fyensløbsdagen og behersker uden problemer et blødt underlag.


Hver gardering i sidste V4-afdeling koster 66 kroner, så der må skæres ind til benet. Jeg har valgt Yes Sir, Pull In Carlras, Doc Martin, Barnaby og Warp Core.


Tre af deltagerne i årets udgave af Dansk St. Leger er allerede klassiske vindere: Sidste års St. Leger-vinder Freestyler, Derbyvinderen Sir Herman og Oaks-vinderen Iron Lady.

Jessica Long har ligget lavt stort set hele sæsonen, men stalden er begyndt at vise tænder ud på efteråret, hvilket torsdagens triumf i Rosengårdlöpning vidner om. Freestyler står samtidig hver en meter af distancen og må have en god chance for at være med på stregen igen.

Det er dog svært at komme uden om STEINWAY. Søren Jensens “problembarn” er vokset betydeligt med alderen og har vundet tre af årets fem starter – heriblandt Dansk Breeders’ Cup. I fjor var han anden bag Freestyler i St. Leger, men hans form har været langt bedre i 2018.

Søren Jensens tredje deltager, Reliable Carlras, kommer med solid form bag Master Bloom, og han har langt fra sluttet sin gode udvikling.


Traditionen tro har Sceptre Stakes – ét af Klampenborgs to store hoppeløb i sæsonen – tiltrukket et lille, men kvalitativt felt i kampen om førstepræmiens 75.000 kroner.

Efter sin trippel på Jägersro torsdag aften hersker der ingen tvivl om Lennart Jr Reuterskiölds staldform, og sidste års Oaks-vinder SPICY MIX står med en stor chance for at tage sin anden Klampenborg-sejr på stribe her.

Bent Olsens Elektra Art har vundet Sceptre Stakes to år i træk, og hun står med alle chancer for at kunne levere et hattrick. Hun kom med lignende form op til sidste års udgave, hvor hun heller ikke havde vundet efter sæsonen igennem at have mødt de bedste skandinaviske hopper, og vi kan forvente et spændende opgør mellem de to klassiske vindere.

Lucy Liu og Queen B har potentialet til at stikke en kæp i hjulet for mine to favoritter, mens det på papiret ser sværere ud for Rosa og Arahat.


Flere af deltagerne mødte hinanden for to uger siden, hvor MAMUT CARLRAS var først over stregen, men siden blev diskvalificeret for trængning af French Warrior. Bag de to første var Bergheim, Fighter Carlras, Marquis First og Sun Of A Gun i nævnte rækkefølge.

Mamut Carlras står to kilo dårligere til denne gang, men må fortsat have en god chance for at revanchere sig, så jeg garderer kun med Bergheim i sidste afdeling af V5.


Tre vinderspil

Løb 1: 7 Sankt Peder
Løb 5: 1 Steinway
Løb 6: 3 Spicy Mix


V4

V4-1: 7 Sankt Peder
V4-2: Alle 11
V4-3: 1-3-5
V4-4: 1-3-4-10-12

165 rækker – 330 kroner.


V5

V5-1: Alle 15
V5-2: 1-3-4-10-12
V5-3: 1-2
V5-4: 3-6
V5-5: 3-7

600 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top