fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 27. oktober.

Sæsonfinale i Klampenborg med syv løb. Vinderen skal findes i de 2-åriges længste opgør, Basnæsløb over 1800 meter, og i flere af championatskategorierne er der lagt op til en neglebidende afslutning.


PRINCE CHARMING og Dragon’s Den skar målstregen samtidig da de mødtes for to uger siden og var henholdsvis anden og tredje bag Fortune Star. Florentine fulgte halvanden længde efter som fjerde og havde yderligere Zarina First en del længder bag sig.

Det er umuligt at skille Prince Charming og Dragon’s Den ad igen, men faren lurer måske blandt en af de tre veltrukne debutanter. Tottenham er halvbror til Madame Esprit, Why Not er ud af Fawzia-vinderen Härkila og Goodbye er halvbror til en lang række gode navne, heriblandt den flerdobbelte storløbsvinder Miss Tiffany.


Der er ikke mange længder imellem disse ni deltagere. Min præference er for CECE DAILUAILNE, som i sidste uge fulgte formstærke Frost fint til dørs. Ingen kan dog afskrives, og jeg tager samtlige med på V4.


Den tidligere Produce Stakes-vinder MONT ROSE skinner i øjnene efter andenpladsen bag Heman Cross i sidste uge. Hun fungerer godt under lærling Liam Doran og fortjener sin første sejr siden 2-årssæsonen. Jeg ser Pull In Carlras og Royal Zem som de værste konkurrenter.


Det er ikke rart at stå tilbage med få krydser på V4-kuponen til den afgørende afdeling, men jeg vælger også kun at sætte en enkelt hest på V4. Det kan nemlig meget vel ligge til højrebenet for AGATON, som vandt sin seneste start på Klampenborg tilbage i juni. Det var i Breeders’ Consolation foran Valde, og han har siden startet nogle gange på Göteborg og Jägersro. Han kan mere end sit nuværende tal på Klampenborg og må prøves som “banker” til en potentielt meget lav stregprocent.


De 2-åriges længste opgør. Samtlige seks deltagere galopperer ind i ukendt territorium, men de har alle afstamningen i orden til opgaven.

SANKT PEDER kommer fra en god fjerdeplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie, men må ligesom Don’t Give In give vægt til konkurrenterne, hvilket kan blive udslagsgivende.

Momento Carlras mistede sin rytter ud af startboksen i Vinterfavoriternas Pris på Bro Park, men havde forinden slået Sankt Peder fra lige vægt over 1500 på Klampenborg.

Både Sir Antonelli og Fortune Star vandt deres respektive debutløb på Klampenborg og kan ikke afskrives, mens det ser sværere ud for The Winther Storm.


Vi kan få et brag af en opløbskamp i det traditionsrige efterårshandicap over 1800 meter. De to staldkammerater Monte Carlo og Stinger kæmpede hoved ved hoved op mod målstregen i Golden Mile senest, og nu kan Stinger drage fordel af både 200 meter længere distance samt to kilo mindre på ryggen. Han må have en god chance for at vende formen nu, men hvad med Lennart Jr Reuterskiölds CHANTARAMAN?

Chantaraman har vundet to sejre på stribe, og han klarede sit første møde med Klampenborgs bagside fint. Dog lå han længe langt efter og fandt først aktionen for alvor i opløbet. Med kendskabet til banen må han blive ekstra giftig nu.

Lord Of Dublin blev forsøgt med en virkelig offensiv åbning senest, og det var kun King David der siden var i stand til at slå ham. Han kan være tæt på igen. Både Rosa og Sandtastic rides med overvægt, hvilket bliver svært i så kompetitivt et handicap som dette.


Amatørfinalen danner ramme om årets sidste væddeløb på Klampenborg. Samtidig skal årets Amatørrytterchampion findes blandt enten Lea Olsen eller Cecilie Sjørup-Johnsen.

Hvis Cecilie skal hjemtage sit første championat, er hun nødt til at vinde med FROST, og samtidig må Lea Olsen ikke blive anden med Forever Romance. Netop disse to heste må have store muligheder, men også Very Special og Rutalkingtome kan blande sig i legen.


Tre vinderspil

Løb 4: 6 Agaton
Løb 5: 4 Sankt Peder
Løb 6: 3 Chantaraman


V4

V4-1: 1-2-3-4-5-7
V4-2: Alle 9
V4-3: 1-5-9
V4-4: 6 Agaton

162 rækker – 324 kroner


V5

V5-1: 1-5-9
V5-2: Alle 14
V5-3: 4 Sankt Peder
V5-4: 1-2-3-7
V5-5: 1-2-6-7

672 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top