fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 27. juli.

Lørdagen i Hovedkvarteret indledes med et maidenløb for yngste årgang, hvor to af deltagerne har prøvet jobbet før.

Marc Stott-trænede King George debuterede som favorit med en femteplads, seks længder bag vindende Deanston, mens Bent Olsens Acapello var sjette, små seks længder bagved King George.

Begge heste kan nok forventes at gå meget frem med rutine i bagagen, men at Oliver Wilson sidder op på King Georges staldkammerat, debuterende The Maestro, indikerer hvor stalden i hvert fald selv føler, at de har den bedste chance.

Flemming Poulsen er normalt ikke så tidligt på færde med sine 2-årige heste, men her er der tale om en Breeze Up-import i form af Tristan Torkdahl, som sikkert kommer velforberedt til opgaven.

Endelig er der Inge Mette Dejgaard-trænede Ina, som er en moderlivsimport efter Europas pt førende førsteårgangshingst Anjaal.

Hun bliver med garanti overset af mange, men jeg regner hende alene på afstamningen til at være en topchance hér.

Tips: 3 Ina – 1 The Maestro – 5 King George – O: 4 Tristan Torkdahl


Årets første storløb for de 2-årige på dansk grund.

Francisco Castros Radiant Carlras var knusende overlegen i debuten over 1100 meter den 22. juni, hvor hun vandt med syv længder foran Grey Flash, Totally Convinced og Chief In Command.

Hun har fået et perfekt indvendigt startspor og bliver svær at slå hvis hun løber som senest.

Feltet har to yderligere vindere i form af Birgitte Nielsens Strada og Bent Olsens Deanston.

Strada vandt let med fire længder i debuten i Aarhus, mens Deanston fik kamp til stregen af My Little Sister, som også er blandt dagens konkurrenter.

Værste konkurrent til Radiant Carlras kan dog sagtens være Marc Stotts Alwaysonmymind, som blev sendt direkte ud i Future Stars på Bro Park i debuten.

Hér blev Alwaysonmymind tredje bag Silent Night og Nocentsinkentucky, og hun var foran Outragusandangerus, som fulgte op med at vinde Derby Juvenile på Jägersro.

Alwaysonmymind er desuden nært relateret til Suspicious Mind, idet de deler far i Appel Au Maitre, mens førstnævntes mor, Mon Fleur (Academy Award), er halvsøster til netop Suspicious Mind.

Tips: 1 Radiant Carlras – 11 Alwaysonmymind – 2 Strada – O: 9 Deanston


Lomax har fortsat årets første sejr til gode, men han har ikke været langt fra i sine to seneste starter i Göteborg og Klampenborg.

De fleste kammerater holder også god form, og jeg foretrækker at lukke afdelingen helt med samtlige 11 på kuponen.

Tips: 11 Lomax – 9 Mink’s Chanel – 1 Miss Else – O: 4 Kengät Jalassa


110 kroner per hest i sidste afdeling af V4-spillet.

Heart Of Baileys vandt på en god måde senest foran Sun Of A Gun, der siden selv fulgte op med at vinde. Heart Of Baileys har vundet to af årets tre græs-starter og må være tæt på igen.

Jeg tror mest på Bergheim, som måske har sin værste konkurrent i den korte distance. Han afslutter normalt forrygende og var tæt på at fange Sliceoflife senest – samtidig får han fire kilos lettelse under den nybagte lærling Louise Arnshed.

Heidi Schmidt har god form i stalden og Lima bør ikke være langt fra årets første sejr.

En hest der kan blive overset hér er Bettina Andersens Dream’run. Hun har ikke vundet i otte starter i år, men er nu ude efter et handicap på 70, og han var trods alt ikke langt efter Bergheim den 30. juni.

Hongkong Hemi er også i god form og bliver femte hest på kuponen.

Tips: 1 Bergheim – 6 Heart Of Baileys – 5 Lima – O: 10 Dream’run


Det er ikke nogen let start på V5-spillet, på trods af, at der kun er syv deltagere til start.

12-årige Panama Jack var senest tredje i Göteborg, men 1400 meter kan være lige det længste, samtidig med, at han rides med et kilos overvægt.

Bedst ser det umiddelbart ud for formstærke Negroamaro, og Screwbox Carlras, der begge får fire kilos lettelse.

Screwbox Carlras vandt sin seneste start på Klampenborg og har siden gjort det godt på Øvrevoll, mens Negroamaro havde al ære af sin femteplads senest i udskrevet selskab bag Prime Red.

Exquest vandt senest han havde Lea Olsen på ryggen, og han er god til at bære høj vægt. Jeg tager disse med i første afdeling.

Tips: 5 Negroamaro – 7 Screwbox Carlras – 3 Vejovis – O: 6 Exquest


En rigtig stærk udgave af Benny Jensen Memorial.

Coat Of Arms kommer med to tredjepladser fra henholdsvis Danish Jockey Club Cup (L) og Pokalløb (L), og den form skal række langt hér.

Ved den lejlighed løb han med samme vægt som Jubilance, der sluttede anden, men nu skal give sin konkurrent et kilo.

Lord Of Dublin kan drage fordel af sin lave vægt, My Legend har ikke gjort meget forkert op Klampenborg i år, Perfect For You kommer fra en stald der viser glimrende form lige nu, Sandtastic kan rigtig meget på en god dag og endelig er der Monte Carlo, som er sænket et kilo efter årets to første starter, men som normalt leverer sit bedste i en blød bane.

Tips: 3 Coat Of Arms – 7 Jubilance – 5 Monte Carlo – O: 2 Lord Of Dublin


Not Today var helt overlegen i sin første start over 650 meter, hvor han let slog Hells Angel, Flower Spring og Monza.

Jeg tror på en ny sejr her, men advarer for Monza, som ikke fik den bedste start over de 650 meter og alligevel afsluttede forrygende.

Hells Angel og Flower Spring skal selvfølgelig også respekteres, men jeg holder mig til to heste på V5-kuponen.

Tips: 4 Not Today – 3 Monza – 5 Flower Spring – O: 2 Hells Angel


Et rigtig interessant 3-årsløb over 2200 meter, hvor flere af kandidaterne får en sidste chance for at kvalificere sig ind til The Macallan Dansk Derby.

Aristoteles var femte i Derby Trial Stakes, slået med lidt over 10 længder af Silverstone. Han mangler to-tre kilo for at sikre sig en plads i Derbyfeltet, så det kræver en sejr.

Sir Antonelli skal for første gang testes over længere distance, hvilket er det klare spørgsmålstegn.

Han var mindre end otte længder bagved den senere svenske Derby-2’er Privilegiado i Norsk 2000 Guineas, og kommer han ordentligt rundt svinget med kræfter sparet til slut, er han vinderen hér.

Som import har han dog aldrig været meldt i Derbyet.

Både Fortune Star og Margrethe står lige på grænsen til en Derbykvalifikation, og Lord Of Elsinore er på nuværende tidspunkt ude. Sidstnævnte bør dog passe på distancen og er en interessant outsider i Bent Olsens jagt på at få fem heste med i Derbyet.

 A Dream Carlras, var efter tre andenpladser på stribe langt bag Silverstone i Derby Trial Stakes, og han er endnu maiden.

Burre gør sin første start for Bent Olsen – de to seneste starter er endt ude i grænsen til Dyrehaven, og han bliver naturligvis interessant at følge nu.

Paris Pearl har ledt efter formen hidtil og må få svært ved at blande sig i afgørelsen.

Tips: 1 Sir Antonelli – 4 Fortune Star – 8 Aristoteles – O: 4 Lord Of Elsinore


Kaj Sørensen-trænede Søren Brun har vundet to af årets tre første starter i Provinsen, og Sørensen har sine heste i fortræffelig form i øjeblikket.

Der skal også noget til for at slå French Warrior, som senest kun var slået af Talisman.

French Warrior har to staldkammerater med i form af Hongkong Honcho og Iron Lady.

Førstnævnte banker snart for alvor på til årets første sejr, men har lidt form at vende på French Warrior fra deres seneste møde.

Shabbah, Loveatfirstsight og Magnum var med i løbet som Talisman vandt foran French Warrior, og ingen af dem var langt fra afgørelsen.

Sea Commander kommer tilbage på Klampenborgs græs for første gang i to år, og hans hidtil eneste karrieresejr er netop vundet hér.

Cattleya kommer fra en stald i gryende form og Manchego kan en masse på en god dag, og han er nu ude efter et lavt handicap på 73.

Tips: 3 French Warrior – 5 Hongkong Honcho – 8 Magnum – O: 2 Søren Brun


V4

V4-1: Alle 5
V4-2: 1 Radiant Carlras
V4-3: Alle 11
V4-4: 1-5-6-10-13

275 rækker = 550 kroner


V5

V5-1: 5-6-7
V5-2: Alle 7
V5-3: 3-4
V5-4: 1 Sir Antonelli
V5-5: Alle 10

420 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top