fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 13. oktober.

En V4-afdeling hvor ingen kan udelukkes. Både Margiduddi, Frost, Forever Romance og Holy Star var inden for kort afstand af vindende Althon seneste, og de kan sagtens tænkes at skulle gøre op om det hér. Peggy’s Daughter, Mink’s Chanel, Stellar Jet og Miss Else var med i samme opgør, men sluttede længere tilbage.

Mit vindertip bliver SIR WALTER, der gør det godt hver eneste gang han besøger Klampenborg, og han vandt for Nicolaj Stott på Klampenborg i fjor – vel at mærke fra et handicap der var tre kilo højere end dagens.


To heste står ud fra de øvrige her. Tine Hansens FLORENTINE og Bent Olsens Prince Charming. Sidstnævnte har været ude i skrapt selskab på både Jägersro og Øvrevoll, og senest var han slået med 11 længder i Auktionsløbet. Florentine var kort slået i debuten af den velforberedte breeze up-import Sir Antonelli, som siden var placeret i Norsk Kriterium på Øvrevoll. Jeg satser på, at Florentine rummer størst udvikling og vælger hende som “banker” i V4.


En ny svær afdeling hvor der er nødt til at være plads til alle 12 på kuponen. All Or Nothing vandt sikkert senest og behøver ikke at være fanget af handicapperen endnu, men 66 kilo på ryggen har sin pris. MR OBAN holder sin gode form og passer perfekt over 1200 meter på Klampenborg.


Dagens hovedbegivenhed og en seværdig affære. Bent Olsen sadler fire af de ni deltagere og ser ud til at have sine to største chancer med Sankt Peder og Silverstone. Sankt Peder fik aflagt maidentitlen senest, mens Silverstone fortsat er maiden, men hun gik et forrygende løb i Breeders’ Trophy Juvenile, hvor hun fra det yderste startspor kun var slået med tre længder i mål af Ramone. Som datter af en Oaks-vinder og helsøster til Derby Trial-vinderen Cloud Walker, bør den ekstra distance kun være en fordel.

Miss Spectre var uheldig på bagsiden i Auktionsløbet, hvor hun kom i karambolage og satte mange længder til. Alligevel afsluttede hun stærkt til fjerdepladsen, et par længder foran staldkammeraten Lord Of Elsinore.

Søren Jensen har sin duo Nokengang og Margrethe med. Førstejockey Nicolaj Stott sidder på førstnævnte, der senest var syvende i Breeders’ Trophy Juvenile, mens Margrethe sluttede femte i Amacitalöpning efter at have slået netop Nokengang sikkert i debuten.

Ian Archer sætter sin lid til Paris Pearl, som absolut ikke har gjort sig bort i karrierens tre første starter, og Marc Stotts Gibson kommer fra en tredjeplads i debuten på afstand af Momento Carlras og Sankt Peder. De 100 meter ekstra denne gang og løbsrutinen vil bringe ham langt.

Feltets hidtil eneste storløbsvinder er Francisco Castros VALENTIN APACHE, der slog Nokengang i Dansk Kriterium og senest var tredje bag Irish Trilogy og Aperola i Auktionsløbet. Det var efter en uheldig rejse, hvor han snublede rundt opløbssvinget og endte indvendigt hvor banen var værst. Det indvendige startspor gør ham ingen tjenester nu, men både underlag og distance er en klar fordel.


Både DOC MARTIN og Vejovis vinder normalt med deres respektive ryttere på ryggen, og de kan sagtens tænkes at skulle gøre op om sejren her. Saw Box Carlras, Rutalkingtome og Barnaby er også i god form, og jeg låser afdelingen med de nævnte på kuponen.


Copenhagen Golden Mile er et handicap med skæve vægte, hvilket blandt andet betyder, at Sliceoflife og Stinger står tre kilo dårligere til end både Seatown og Cabanac. I sin nuværende form er MONTE CARLO svær at komme uden om – han elsker efterårsbanen og slog senest Captain Morgan med halvanden længde i Skandinavisk Grand Prix.


Her er der masser af god form at gå efter. Lennart Jr. Reuterskiöld kommer på interessant visit med 4-årige CHANTARAMAN, der har været fremragende på hjemmebanens dirt. Afstamningsmæssigt skal han ikke være dårligere på græs, og finder han rigtigt rundt på Klampenborg, kan han sagtens være svaret i en svær afdeling. Jeg tager chancen og vælger ham som “banker” i V5-spillets sidste afdeling.


Fire vinderbud

Løb 1: 2 Sir Walter
Løb 2: 4 Florentine
Løb 5: 4 Doc Martin
Løb 7: 6 Chantaraman


V4

V4-1: 1-2-5-6-7
V4-2: 4 Florentine
V4-3: Alle 12
V4-4: 1-2-3-6-9

300 kombinationer – 600 kroner.


V5

V5-1: Alle 12
V5-2: 1-2-3-6-9
V5-3: 2-3-4-5-7
V5-4: 7 Monte Carlo
V5-5: 6 Chantaraman

300 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top