fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 13. juli.

Både Starlight Runner og Speedman har været starterklæret tidligere men fik deres debut udskudt.

Sidstnævnte tager ligesom Chief In Command turen fra Aarhus og kommer fra stalden som i fjor tog sig af årets første 2-årsløb med Alli Cat.

Netop Chief In Command sås aldrig med chance i debuten bag Radiant Carlras, men viste dog fremgang senest som tredje i Aarhus.

Hér var han fire længder efter Stoneeye’s Kitten i mål, og ud fra jockeybookingen ser Stoneeye’s Kitten ud til at være bedste sejrsbud blandt Bent Olsens to deltagere.

Targaryen er halvsøster til årets 2000 Guineas-vinder Prince Charming og bør rumme en vis fart.

Billy Byrnes var fjerde i sin debut for en uge siden og leverede et ganske positivt indtryk. Han bliver min favorit hér, men jeg fordobler systemet med Stoneeye’s Kitten.

Tips: 3 Billy Byrnes – 5 Stoneeye’s Kitten – 2 Speedman – O: 6 Targaryen


Nathaniella har indledt karrieren med tre starter i ganske fornuftigt selskab, og denne gang ser det noget mere fornuftigt ud for hende. Måske er de 1600 meter lige det skarpeste på en hurtig sommerbane, men hun må have en god chance for at få aflagt maidentitlen nu.

King’s Tavern viser gradvis forbedring og har mere fart end Nathaniella, hvilket kan blive afgørende nu.

Fair And Square har ligesom Nathaniella indledt karrieren med tre starter i stærkere selskab end dagens, og en fjerdeplads bag 2000 Guineas-vinderen Prince Charming må række et godt stykke vej nu.

Den fjerde og sidste hest jeg tager med på V4 er Iwannabetheonlyone, som godt nok skuffede i sin Klampenborg-start den 27. april, men med kendskab til banen og endnu et løb i kroppen kan hun ikke udelukkes.

Tips: 4 Nathaniella – 2 Fair And Square – 6 King’s Tavern – O: 7 Iwannabetheonlyone


Både Pitch Perfect og Saw Box Carlras kommer med friske Klampenborg-sejre. Sidstnævnte er ikke blevet straffet for sin sikre sejr i lørdags og får på trods af den høje vægt vindertippet.

Aros vandt senest i Aarhus og ser ud til at have fundet melodien, mens Nephertiti fortsat løber i præmierækken hver gang – og hun vandt sin seneste start over dagens distance i Klampenborg.

Tips: 4 Saw Box Carlras – 2 Pitch Perfect – 9 Aros – O: 10 Nephertiti


Dansk Mesterskab for Amatørryttere skal afgøres. Selvfølgelig spejdes der efter Lea Olsen, som forrige løbsdag vandt HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie.

Hér sidder Lea på på Sun Of A Gun, der blev hævet et kilo for andenpladsen i sidste uge, men ikke er blevet straffet vægtmæssigt hér.

Wyclef vandt for to uger siden og er i en alder af 13 år fortsat vældig stabil.

Holy Star og Forever Romance sloges side ved side om sejren den 25. maj, men har sidenhen begge underpræsteret.

Mink’s Chanel holder sin gode form, men er trykket meget i bunden nu og må få det svært.

Houdinithemagician vælges som outsider – han var slået med tre længder af Forever Romance da de mødtes den 8. juni, men nu står han syv kilo bedre til.

Tips: 3 Wyclef – 1 Sun Of A Gun – 6 Holy Star – O: 8 Houdinithemagician


Klampenborg Classic får besøg af Niels Petersens Cockney Cracker, der senest var tredje i Oslo Cup (Gr.3) bag Square De Luynes og Baltic Eagle.

Han er svær at vurdere hér, men formen er i orden og en sejr kan langt fra udelukkes.

Talisman skal forsøge at tage sin fjerde sejr på stribe, og han ser fortsat ud til at være behandlet godt af handicapperen, selv om hun er steget ni kilo siden sæsonstarten.

Det ligner en ny sejr til ham hér, med mindre Cockney Cracker virkelig tænder til.

Steinway er nu tilbage på Klampenborg efter sin start i Kapps Stora på Bro Park.

Han gav syv kilo til Talisman og var slået med tre længder da de mødtes over 2200 meter den 1. juni – denne gang står han otte kilo bedre til og bør bare vende formen – men Talisman fortsætter med at udvikle sig, så det er ikke ren matematik.

Freestyler løb forrygende i sæsondebuten i Kapps Stora som anden bag Master Bloom – men han er trykket tre kilo nu. Det samme er Garcon.

Lotus Café kommer fra en stald i storform, Shabbah står også bedre til i forhold til det seneste møde med Talisman, og Ginmann er det store spørgsmålstegn.

Han var slået med mindre end seks længder af Square De Luynes i Oslo Cup (Gr.3) og vandt seneste start over dagens distance på Klampenborg.

Tips: 3 Talisman – 5 Steinway – 7 Ginmann – O: 8 Cockney Cracker


11 heste dyster om startpladser i The Macallan Dansk Derby 11. august.

Silverstone, Nokengang, Sankt Peder og Wishformore ser ud til at være ganske sikre på en plads – de øvrige må enten ikke underpræstere eller også må de være meget tæt på afgørelsen.

Sankt Peder har ikke startet siden Jyllandsløbet, hvor han efter en ikke helt let rejse rundt opløbssvinget formåede at afslutte forrygende i opløbet og besejre Sir Churchill og Gibson.

Sankt Peders seneste start på Klampenborgs græs var i Basnæsløb i fjor, hvor han vandt let, og han har som den eneste på dansk grund formået at besejre årets dobbelte klassiske vinder Queen Rouge.

Lige nu svirrer rygterne i Hovedkvarteret om Good Fella. Center Divider-sønnen, der er ud af den dobbelte klassiske vinder Good Girl, vandt overlegent i sin debut den 8. juni foran Mowerina-2’eren Good Look, og hesten spås en enorm chance hér.

Søren Jensen har udover Good Fella også A Dream Carlras, Nokengang og Margrethe med. Førstejockey Nicolaj Stott sidder på Good Fella, men det betyder selvfølgelig ikke, at de øvrige er uden chance.

Frasetti Cieli er ubesejret på græs. Hun har kun prøvet underlaget en enkelt gang tidligere, på Bro Park, og hun bliver et højst interessant indslag hér.

Bent Olsen har i Silverstone og Hongkong Ace et par øvrige gode kort, men den bedste chance ligger nok hos Sankt Peder.

Marc Stott prøver lykken med King Davids halvsøster Jeunesse Lili, der endnu er maiden, og Bolette Rosenlund forsøger i 11. time at få langtgalopperende Aristoteles ind i Derbybilledet.

Niels Petersens Wishformore, der er halvbror til Suspicious Mind, skal teste Klampenborg for første gang. Han er ubesejret hjemme på Øvrevoll, men har tabt de to gange han har rejst til henholdsvis Malmö og Stockholm.

Dette bliver hans første start over længere distance, og Petersen, Gill og Schistl vandt netop Derby Trial Stakes sammen med Davicii forud for hestens Derbytriumf i 2014.

Tips: 6 Sankt Peder – 4 Good Fella – 1 Silverstone – O: 10 Wishformore


På trods af bare seks heste til start bliver Stratford-On-Avon Ærespræmie lidt af en rebus.

No Comment kommer med tre toppræstationer fra Jägersro, men var langt slået i sæsondebuten på Klampenborg. Han kan dog sagtens levere på banen og må ses med glimrende chance.

Han skal give to kilo til både Prime Red og Inspirator, der er i glimrende form, men ikke helt holder samme klasse.

Saint George kommer ud for anden gang i år – han er bedst i blød bane og skal give tre kilo til No Comment og yderligere vægt til resten af konkurrenterne.

Staldveninden Shady Lady løber med noget lavere vægt, men skal forbedre sit niveau for at at være med mod disse gode sprintere. Det samme gælder Heart Of Stone.

Tips: 1 No Comment – 2 Prime Red – 3 Inspirator – O: 5 Saint George


Dagens afsluttende 3-årsløb får Bent Olsen-trænede Meringue som klar favorit.

Hoppen var anden bag Christmas i sæsondebuten og senest sluttede hun lige udenfor præmierækken i Norsk 1000 Guineas. Nu står hun forrygende godt til og bør bare vinde.

Why Not, London Rock, Gold Devisor, Miss Spectre og Wo Bu Zhidao bejler til pladsen nærmest.

Tips: 1 Meringue – 6 Why Not – 2 Gold Devisor – O: 3 London Rock


Efter sine to sejre på stribe blinker Melissa Jordan naturligvis hér. Hun kan både på græs og dirt og er stadigvæk i et handicap hun kan forsvare.

Isetan bærer høj vægt, men kommer med fin form og er tæt på igen.

Hongkong Hemi afsluttede stærkt senest og vil synes om, at distancen nu er 200 meter længere.

Magnum sænkes i distance, men viste god fart i Breeders’ Consolation som anden til Zoffy.

Det er måske bare Jessie, som rides med overvægt, der kan udelukkes af de øvrige, så der bliver plads til otte heste på kuponen til slut.


V4

V4-1: 3-5
V4-2: 2-4-6-7
V4-3: 2-4-9-10
V4-4: 1-3-6-7-8

160 kombinationer – 320 kroner


V5

V5-1: 3-5-8
V5-2: 1-3-4-6-7-10
V5-3: 1 No Comment
V5-4: 1 Meringue
V5-5: 1-2-3-4-5-6-7-8

144 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top