fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, fredag 15. juli.

Årets eneste væddeløbsfredag på Klampenborg står for døren, og det bliver allerede med start kl. 15.45. I et rammeprogram med både Derby Trial Stakes, Klampenborg Classic samt to afdelinger af Ole Larsen Young Riders’-serien, byder jeg på et par blanke i V4 og V5.

Banen er torsdag meldt op til god (3,6), men angives som blød flere steder.


Løb 1. V4-1. Ole Larsen Young Riders 1. 1600 meter.

Kan Dawn Raid tage sin tredje sejr på stribe? De 71 kilo på ryggen er ikke noget at være bange for, for hun har flere gange vist, at hun bærer høj vægt uden problemer. Hun viste også senest, at hun let sejler igennem en blød bane, og det kan vise sig udslagsgivende igen her. Van Ruymbeke har ikke været langt slået i årets fire første starter, og han plejer at være god for en Klampenborg-sejr.

Opmeldingen: Dawn Raid er i storform, men er steget syv kilo i handicap på sine to seneste starter. Det gør hende sårbar her, og Kajsa Lindsjös tre kilos lettelse er en gave til Van Ruymbeke. Men der skal endnu flere på V4-kuponen.


Løb 2. V4-2. Friday Maidens. 1600 meter.

Marsh King imponerede ved andenpladsen bag Fighter Carlras i sin seneste start her på banen, men han var til gengæld helt uden bid seneste i Göteborg. Genfinder han formen fra næstsenest bør han vinde, og umiddelbart kan den kortere distance være en fordel.

Opmeldingen: Niels Petersen sender en veltrukket debutant ud i form af Fifty Shades. En hoppe, der har været lang tid undervejs, men som gik et godt prøveløb på Jägersro. Hun skal reelt vise omkring de 70 for at vinde her, og det er måske værd at satse på. Blank på V4-kuponen.


Sir Walter/Charlotta Ericsson besejrer Houdinithemagician/Lukas Olsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sir Walter/Charlotta Ericsson besejrer Houdinithemagician/Lukas Olsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Løb 3. V4-3. V5-1. Ole Larsen Young Riders 2. 1500 meter.

Opmeldingen: Sir Walter tog karrierens første sejr da han besøgte Klampenborg for to uger siden, og i mellemtiden har han været anden på græsset i Göteborg. Formen er altså fin og han kan vinde igen her med Fanny Olsson på ryggen. Jeg garderer med Kong Valdemar og Black Angel.


Candyfloss bliver nummer to bag Inaya i Dansk Oaks 2014. Foto: Burt Seeger.
Inaya i Dansk Oaks 2014. Foto: Burt Seeger.

Løb 4. V4-4. V5-2. Klampenborg Classic. 2400 meter.

Det er fantastisk, at Klampenborg kan samle heste af denne kaliber til at løbe om 30.000 kroner til vinderen, når man adskillige andre steder i Skandinavien kæmper for at få nå op på syv deltagere i løb med det dobbelte i præmiesum. Det fortæller lidt om det potentiale banens ejerkreds sidder med i hænderne.

Inaya og Captain Morgan løber med topvægten 62 kilo, hvilket betyder, at de skal give seks kilo til Manacor, som for første gang i karrieren starter i et handicap. Sidste års Derbyvinder får nu chancen for at bevise, at hendes handicap på 82 er for lavt sat, men selv om hun blev Derbyvinder i fjor, er de 2400 meter nok ikke hendes favoritdistance.

Flemming Velins 4-årige Galileo-søn Giuseppe Piazzi er feltets mest interessante deltager. Han vandt to gange som 2-årig for André Fabre i Frankrig, men stod stille i hele sin 3-årssæson. Han kommer ud med et handicap på 85, og det er måske alt for lavt i forhold til hestens sande kapacitet.

Opmeldingen: Inaya var ubesejret på Klampenborg før sæsonstarten, men hun har været kastet for løverne to gange i træk over 1800 meter, som ganske enkelt er for kort for hende når hun møder den absolutte elite. Nu kommer hun endelig tilbage over 2400 meter og bliver ikke let at besejre.


Løb 5. V5-3. Hellerup Finans Derby Trial Stakes. 2200 meter.

Den sidste større forprøve til Hellerup Finans Dansk Derby. Fire af de 12 deltagere er ud fra deres handicap så godt som sikret deltagelse i Derbyet, men der er masser at løbe om for de øvrige, idet de to første pladser giver direkte adgang til det forjættede løb den 7. august.

2000 Guineas-3’eren No Comment skal for første gang ud over længere distance end 1600 meter, og afstamningsmæssigt bør han være bedst omkring milen. Bent Olsen har dog alle dage været helt sikker på sin hests distanceformåen, og nu kommer det op til bevis.

Efesos får uden tvivl mange tilhængere. Han er tilbage på Klampenborg, som uden tvivl passer ham langt bedre end ovalen i Aarhus, og Marc Stott har også fortsat fuld tiltro til, at Efesos skal skaffe ham trænerkarrierens første Derbysejr. Det er også højst sandsynligt, at Efesos denne gang vender formen på Marylen, der var en positiv anden bag Cabanac i Jyllandsløbet.

En hest der skal holdes godt øje med her er Beauty Award. Hun har været slået af navne som Ramstein, Top Turn, Miss Vordingborg og Sea Commander, og senest så hun ud til at have afgjort sit maidenløb sikkert, inden Sea Commander kom tordnende og overrumplede hende.

Opmeldingen: Efesos er en værdig favorit, No Comment har uden tvivl klassen til at vinde og Queen B skal kun være bedre over længere distance – men Beauty Award ser ud til at forbedre sig støt og roligt og kan være et godt spil i en åben afdeling.


Gargarin/Elion Chaves besejrer Ikarostech/Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Gargarin/Elion Chaves besejrer Ikarostech/Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Løb 6. V5-4. Afternoon Handicap. 2200 meter.

Gagarin havde ingen problemer med at henvise Icarostech til andenpladsen da de to heste mødtes senest på Klampenborg. Siden har Ikarostech vundet med det halve opløb på Jägersro, og begge heste er steget kraftigt i handicappet.

Opmeldingen: Gagarin står endnu bedre til mod Ikarostech denne gang og han får vindertippet. Ikarostech skal dog også med på kuponen sammen med Tumblin’ Dice, som endnu engang kom for sent i sit angreb i Göteborg senest.


Marquis First/Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger.
Marquis First/Jan-Erik Neuroth. Foto: Burt Seeger.

Løb 7. V5-5. Friday Handicap. 2200 meter.

Dagens største rebus – måske!?

Opmeldingen: Brian Wilson sender her Marquis First ud over 2200 meter for første gang i år, og han kommer direkte fra en storartet afslutning bag Monte Carlo i Breeders’ Consolation. Monte Carlo har allerede bekræftet den gode form ved sin sejr i Göteborg, og på trods af sine 67 kilo på ryggen må Marquis First have alle chancer for at tage årets første sejr.


V4-forslag

Afd.1: 1-3-4-5-6-8-9
Afd.2: 3 Fifty Shades
Afd.3: 1-3-9
Afd. 4: Alle 8

336 kroner.


V5-forslag

Afd.1: 1-3-9
Afd,2: Alle 8
Afd.3: 7-9-10-11
Afd.4: 3-6-12
Afd.5: 8 Marquis First

288 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top