fbpx

Wido til Jägersro den 17. april?

Mandag blev der anmeldt til årets anden løbsdag på Jägersro, onsdag 17. april, og med Wido Neuroth bag fire af de mulige deltagere, kan der være meget at se frem til i de mest velbetalte opgør.


Appelina/Jan-Erik Neuroth sejrer i Peas And Carrots Mile foran Plata O Plomo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Appelina/Jan-Erik Neuroth sejrer i Peas And Carrots Mile foran Plata O Plomo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Roussica Mile over 1600 meter for 3-årige og ældre hopper har Neuroth meldt sin Listed-vinder Appelina, som hvis hun dukker op får sat de øvrige konkurrenter på lidt af en vægtmæssig prøve.

Roussica Mile er nemlig et handicap med topvægten 63 kilo, og da Appelina med sit handicap på 90 vil komme ind med denne vægt, betyder det at de øvrige tilmeldte deltagere kommer ud med vægte mellem 57 (Samba Heat) og 43 (Whataperfectdesign).

Såfremt Appelina ikke starterklæres, er det i stedet Samba Heat der får topvægten 63 kilo og gør udgangspunktet noget mere spiseligt for listens øvrige kandidater som tæller Spicy Mix (83), Hot Quality (83), Marta (82), Fire In The Sky (82), Miss Chocolate (79), Bearfoot (79), Sing A Rainbow (74) og Steigtinden (73).

Bolt og Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Bolt og Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Silverhandicap (minus 16) over 2400 meter har Neuroth meldt Bolt (71) mod Sea Lieutenant (81), Aithusa (77), Top Turn (76), Label (73) og Half Tiger (68).

Endelig har den mangedobbelte skandinaviske championtræner meldt sine to 3-årige hopper Nouvelle Lune (77) og Holy Romance (0) i Becky Moss Fillies Mile over 1600 meter, og hér kan der ses frem imod et spændende møde mod bl.a. Lennart J:r Reuterskiölds trio Hot Chocolate (77), Black Coffee (75) og Divorce (71).

Nouvelle Lune og Jan-Erik Neuroth på vej mod en overlegen maidensejr. Foto: Hesteguiden.com
Nouvelle Lune og Jan-Erik Neuroth på vej mod en overlegen maidensejr på Øvrevoll. Foto: Hesteguiden.com

Becky Moss Fillies Mile kan også få deltagelse af For The Roses (76), Grey Ascension (70), Amazing Halo (60) og Jennifer Tree (0).

Endnu et spændende møde blandt den klassiske årgang kan være i vente over 1200 meter, hvor Vanja Sandrups Cash (80) og Francisco Castros Es Raco (80) er meldt mod bl.a. Søren Jensens nye import Lads Order (75).

Cash/Martin Rodriguez vinder Janos Tandaris Minne. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Cash/Martin Rodriguez vinder Janos Tandaris Minne. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Vægtene til løbsdagen sættes onsdag kl. 12 og der starterklæres torsdag inden 9:30.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top