fbpx

Vindende 3-årshoppe fra Frankrig til Danmark

Bent Olsen har fået yderligere oprustning blandt sine klassiske kandidater i form af den 3-årige hoppe Wootton’s Walk, der for få dage siden ankom til stalden i Klampenborg.


Captain Of Comerce, Hongkong Dragon og Manacor. Foto: Burt Seeger.
Det er en del af kredsen bag Manacor (til højre), som har købt Wootton’s Walk. Foto: Burt Seeger.

“Hun blev købt i Frankrig efter at have vundet i Chantilly og ejes af Stall Par Cheval, som inkluderer en del af kredsen bag Manacor”, fortæller Olsen torsdag morgen til GalopSport.

Wootton’s Walk havde en travl 2-årssæson med syv starter, hvoraf den ene resulterede i sejr. Wootton Basset-datteren lagde ud med andenpladser i både Chantilly og Maisons-Laffitte, inden hun i sin fjerde start aflagde maidentitlen over 1000 meter i Vichy.

Hoppen har indledt 2016 med tre starter i Chantilly, hvoraf den ene endte med sejr over 1300 meter.

Senest startede hun i Listed-opgøret Prix Ronde de Nuit, hvor hun endte sidst slået med 11 længder af vindende Okana.

Wooton’s Walk er ottende føl ud af Tofu (Anabaa), som er en ustartet halvsøster til den franske 2000 Guineas-2’er Dastarhon og Gruppe-3-vinderen Lesstalk In Paris.

Tofu har tidligere produceret vinderen Too Funny, som både vandt over 2100 og 2400 meter i Frankrig.

“Hun kommer til Danmark med et omregnet handicap på 80 og hun er en virkelig skøn hest. Hun er allerede meldt i IKC-serien i Sverige og senere melder vi hende ligeledes i Norsk 1000 Guineas”, slutter Bent Olsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top