fbpx

“Vi sigter på IKC-serien”

Onsdag eftermiddag indleder Jessica Long opfølgningen på sin bedste sæson som professionel træner, når hun sadler 3-årige Red Charm i Goffs UK Breeze Up-löpning over 1200 meter. “Et hårdt løb at debutere i, men der er ikke andre muligheder”, siger hun til GalopSport.


NAVN: RED CHARM (IRE)
Fuks vallak født 16. april 2013
Vindende søskende: 
Far: Zoffany (IRE) Auktion: Tattersalls October Yearling Sale 2014
Mor: Shaiyadima (IRE) Pris: 15.000 GNS
Morfar: Zamindar (USA) Handicap: 0
Træner: Jessica Long Statistik: 0: 0-0-0
Ejer: Ernst Holding AB Præmiesum: 0 DKK
Opdrætter: Frank Sommer Distancer: –
Jockey: Jacob Johansen Underlag: –

“Onsdagens opgør er det eneste 3-årsløb over 1200 meter han kan starte i før den første afdeling af IKC-serien den 3. maj, og det er den serie vi sigter på for hans vedkommende”, fortsætter hun.

Red Charm og Jacob Johansen. Foto: facebook.com/Long-Racing
Red Charm og Jacob Johansen. Foto: facebook.com/Long-Racing

IKC Sunrise, der rides på Pramms-dagen den 3. maj, er ligeledes over 1200 meter og har en samlet præmiesum på 150.000 kroner.

Det er et indsatsløb åbent for alle 3-årige hvor anmeldelsen er gratis og starterklæringen koster 1.000 kroner.

Derfor bliver der rift om pladserne og der kræves en god præstation af trænerens debutant, der blev købt som åring i Newmarket.

“Vi fik faktisk hammerslaget på ham om morgenen før Volatile skulle starte i Gruppe-3-opgøret Cornwallis Stakes”, erindrer Jessica Long, der sikrede sig den fukse Zoffany-søn for 15.000 guineas med Lars Kelp som agent.


Coolmores Zoffany (Dansili) havde i fjor sin første årgang til start, og han henrykkede alt og alle som Champion First Season Sire.

Da Red Charm den 17. oktober 2014 blev handlet i Newmarket havde Zoffany i foråret bedækket til en takst på 7.500 euro – og i år er hans fee mangedoblet til 45.000 euro.

Også Red Charms moderlinje er velkendt. Hendes mormor, Listed-placerede Shalamantika (Nashwan), er halvsøster til den tidligere skandinaviske championsprinter Giant Sandman (Footstepsinthesand), samt til Prix de l’Opera (Gr.1)-vinderen Shalanaya og Gruppe-2-vinderen Shankardeh.

Giant Sandmans mor – og Red Charms tredjemor – Gruppe-3-vinderen Sharamana, er desuden halvsøster til den legendariske Derbyvinder Shergar og avlshingsten Shernazar.


Red Charm i paddocken før sit prøveløb på Jägersro den 22. marts. Foto: facebook.com/Long-Racing
Red Charm i paddocken før sit prøveløb på Jägersro den 22. marts. Foto: facebook.com/Long-Racing

“Red Charm havde nogle småproblemer sidste år, men alt virker fint med ham nu og jeg var meget tilfreds med den måde han kvallede på den 22. marts på Jägersro. Han har også trænet helt tilfredsstillende både før og efter, så jeg føler mig ikke slået på forhånd”, slutter Jessica Long.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top