fbpx

“Vi kan absolut få sæsonens første sejr i morgen”

Efter rekordsæsonen i 2017 med præmier for 910.009 svenske kronor og tillige godkendte 790.050 i fjor, har tingene hidtil ikke spillet på samme gode måde i år for Ellinor Rasmussen.


14 starter uden sejr og præmier for 84.133 kronor er facit inden onsdagens løb på hendes hjemmebane Jägersro.

”Jeg synes ikke, at mine heste har gjort det dårligt”, siger Elinor.

“Der er kommet flere placeringer hjem, men jeg har haft svært ved at finde perfekte opgaver til mine heste. Staldformen er jeg fuldt ud tilfreds med, og vi kan absolut få årets første sejr i morgen”.

”Jeg glæder mig især meget til at starte mine to 2-årsdebutanter. Det har overrasket mig, at de er så langt fremme, at de kan starte allerede nu. Det er jo kun Vanja og jeg der har heste i løbet”.

”Jeg har set Vanjas tre deltagere gå prøveløb, og det er nogle tiltalende heste hun kommer med – men jeg føler bestemt ikke, at mine er uden chance for at matche hendes”.

Ellinor tror selv, at Elione Chaves sidder på den bedste af hende deltagere i årets første skandinaviske 2-årsløb.

”Drogheda er nok anelsen længere fremme end Isla Bonita, men det er ikke meget som adskiller dem”, understreger hun.

”Også Clauses Madame har trænet godt op til sin sæsondebut i amatørløbet, og 2400 meter er intet problem. Det er dog en høj vægt med 68 kilo, men jeg har feeling for en god indsats”, sammenfatter træneren.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top