fbpx

Velin køber starthest til Royal Ascot

På mandagens Goffs London Sale, der blev afholdt i parken foran Kensington Palace, fik Flemming Velin for 400.000 pund hammerslag på den 2-årige hingst Lundy (Fastnet Rock), der trænes af Joseph O’Brien og starter i tirsdagens Coventry Stakes (Gr.2) på Royal Ascot.


Lundy vinder på Leopardstown.
Lundy vinder på Leopardstown.

Lundy bærer således Flemming Velins farver i åbningsdagens andet løb kl. 16.05, og hingsten rides af trænerens lillebror Donnacha, som ligeledes red Velins Fields Of Athenry til en femteplads i sidste års Ebor Handicap.

Lundy vandt den 8. maj et maidenløb over 1200 meter på Leopardstown og var senest anden i Listed-opgøret Rochestown Stakes over samme distance på Navan.

Hingsten er ud af Listed-vinderen Princess Janie og fra samme moderlinje som den irske 2-årschampion og dobbelte Gruppe-1-vinder, Ad Valorem.

Hvorvidt Lundy fortsætter karrieren hos Joseph O’Brien eller kommer til Danmark, er ikke afgjort på nuværende tidspunkt.



Se Lundy aflægge maidentitlen på Leopardstown:


Se Lundy slutte anden i Rochestown Stakes (L):

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top