fbpx

Vejovis ny hos Sandie Kjær

Efter næsten fire års ophold hos træner Brian Wilson, har nu 7-årige Vejovis skiftet træningskvarter, og han indleder om få måneder den nye sæson hos Sandie Kjær.


Vejovis/Nicole Marsing vinder foran Houdinithemagician/Ina Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Vejovis/Nicole Marsing vinder foran Houdinithemagician/Ina Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Han stortrives her. Vi er meget glade for ham og tror på en god sæson”, beretter Sandie Kjærs førstedame, Michelle Gross, og fortsætter:

”Jeg arbejder her som professionel, det er ganske enkelt det jeg brænder for. Jeg er færdiguddannet indenfor både kontorfaget og butiksbranchen, så det kan jeg altid falde tilbage på hvis det er”.

Vejovis har vundet fem løb i Brian Wilsons træning, samtlige med Klampenborg Galopbanes nye Key Account Manager Nicole Marsing i sadlen.

”Vi kommer til at starte op med otte heste”, siger Michelle Gross.  “Og så glæder vi os enormt til, at vores nye træningsbane snart er færdig”.

Tilbage i stalden er også Brocco, som ellers forlod Sandie Kjær midtvejs i sidste sæson.

”Det er Sandies egen hest, men han har været udlejet til Ian Archer, som har gjort et godt stykke arbejde med ham”. Brocco vandt et enkelt løb og 93.222 kroner i fjor.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top