fbpx

Vejen til The Macallan Dansk Derby: Ranking og noter – 12. juni

Stall Handshakes Slava Ukraini blev naturligvis den helt store triumfator i Jockeyklubbens 2000 Guineas, men også ejerkredsen bag One More Time kunne glæde sig over mere end femtepladsens 41.500 svenske kronor.


Carlos Lopez og Niels Petersen i samtale efter Slava Ukrainis sejr i Jockeyklubbens 2000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

One More Time var nemlig mindre end fem længder bag vinderen i mål, og handicapper Nicholas Cordrey har mandag morgen hævet Giant Sandman-sønnen otte kilo fra 72 til 80.

One More Time er fortsat maiden efter sine fire første karrierestarter, men barren har også været sat højt fra begyndelsen, og den mørkebrune vallak var senest ottende i Dansk 2000 Guineas.

Med søndagens præstation er One More Time nu skudt op på en delt femteplads på rankinglisten til The Macallan Dansk Derby, og han var den helt store højdespringer i en weekend, hvor der var flere kandidater der blev sænket i handicap.

Blandt de 20 øverste faldt både Bad Investment (Wilshire Boulevard), Lucien (Hurricane Red), Keep On Dancing (Moohaajim), My Poet (Appel Au Maitre) og Alakay (Wilshire Boulevard), mens det blot var One More Time som gik frem.

Den opdaterede rankingliste inkluderer også sidste uges præstationer fra Ayani (Starspangledbanner), Silverflame (Binary File) og Spinoza (Juniper Tree).

Det skal med, at det er i dag at ottende og næstsidste termin forfalder til The Macallan Dansk Derby, så de 76 nuværende kandidater vil utvivlsomt skrumpe ind på den næste rankingliste.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top