fbpx

Vanja om vintergaloppen: “Den bør skæres bort”

Jägersro-træner Vanja Sandrup giver tidlig årsdebut til én af staldens fløjheste. Snake Lake starter så snart sæsonen på Bro Park indledes den 5. januar.


Alligevel synes hun ikke, at vinterpremieren på Bro Park burde gennemføres.

”Hverken den eller nogen anden løbsdag i konceptet under vintergaloppen”, erklærer Vanja.

”Vintergaloppen er alt for dyr i forhold til hvad den indbringer – særligt i den nye situation, hvor der er kommet kraftige præmienedskæringer i sporten”.

Valmir De Azeredo på ryggen af Snake Lake. Foto: Burt Seeger.
Snake Lake. Foto: Burt Seeger.

”Snake Lake bliver også min eneste starthest denne vinter. Årsagen til han starter er, at han stadigvæk er i topform, og at jeg måtte slette ham på finaledagen på Jägersro på grund af en hovbyld”, fortsætter hun.

”Vintergaloppen er desuden kun en fordel for trænerne på Bro Park”.

”Men vi må selvfølgelig heller ikke glemme, at der stadigvæk er gode penge i galopsporten i Sverige, på trods de store nedskæringer”.

“Som aktiv træner forventer jeg også, at ledelsen i svensk galopsport skærer ned i administrationen. Alt andet vil være urimeligt”, bedyrer Vanja Sandrup, der fire ud af de seneste fem år har været over to millioner i samlede præmier til stalden – heriblandt sidste års supersæson hvor præmierne oversteg fire millioner svenske kronor.

“Jeg tror også på en god sæson i 2020. Jeg har bl.a. fem åringer, som alle virker langt fremme”.

Martin Rodriguez med sin ærespræmie efter sejren i Højgaard Hestehospital Dansk St. Leger. Foto: Burt Seeger.
Martin Rodriguez. Foto: Burt Seeger.

“Martin Rodriguez bliver også min førstejockey i 2020. Han rider Snake Lake på Bro Park den 5. januar, og tager derefter til Argentina, men kommer tilbage inden vi starter op igen på Jägersro”, sammenfatter Vanja Sandrup.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top