Den amerikanske 3-årshoppe Songbird, der som ubesejret skulle have startet i Kentucky Oaks, men meldte fra på grund af feber, er nu tilbage med fuld honnør.
I lørdagens Summertime Oaks på Santa Anita havde træner Jerry Hollendorfer besluttet at hun ikke ubetinget skulle gå i front som tidligere, da der var to andre deltagere som plejer at gå i front.
Hun beviste med lethed, at hun også kan modereres efter en førerhest og så glide forbi når det passer hende.
Medaglia d’Oro-datteren starter måske næste gang den 31. juli på Monmouth Park i Haskell Invitational for 3-årige over 1800 meter om $1.000.000.