fbpx

Turn The Page blev årets første Jägersro-vinder

Lena Natt Och Dag fik den bedst tænkelige start på hjemmebanesæsonen, da Per-Anders Gråberg red 7-årige Turn The Page til en sikker sejr i årets første løb på Jägersros dirt track.


Turn The Page vinder årets første opgør på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Turn The Page vinder årets første opgør på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det var hestens fjerde start i 2016 og han var blevet sænket to kilo efter tre starter udenfor præmierækken på Täby.

Lucky Story-sønnen vandt hele seks gange tilbage i 2013 og efter en mager sæson i 2014 tjente han igen mere end 100.000 kroner i fjor, godt hjulpet af sine tre sejre i Stockholm.

“Han er en hest der let taber skoene, hvilket gør at han får ømme hove. Derfor har han ikke været så jævn i sine præstationer”, sagde Lena Natt Och Dag efter sejren.


Lena Natt Och Dag og Peter Lundberg tager imod Turn The Page og Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Lena Natt Och Dag og Peter Lundberg tager imod Turn The Page og Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

På andenpladsen fulgte My Dream/Martin Rodriguez, som startede for første gang i Francisco Castros regi og gav et godt fingerpeg om chilenerens staldform forud for den reelle forårspremiere på søndag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top