fbpx

Tredje tragiske jockey-dødsfald på en uge

Den blot 19-årige australske jockey, Caitlin Forrest, er onsdag afgået ved døden efter et styrt på Murray Bridge racecourse nær Adelaide.


Ifølge Racing Post var den unge lærling ved bevidsthed, da hun blev fløjet fra banen, men hendes situation forværredes igen efter ankomsten til hospitalet.

Caitlin Forrest er den tredje unge jockey, som i denne sorte uge for væddeløbssporten er afgået ved døden efter et styrt.

Tidligere på ugen mistede Caitlins landsmand, Carly-Mae Pye, livet efter en ulykke i Australien, og i går var det den fremgangsrige Panama-fødte lærling Juan Saez der gik bort efter et fald i amerikanske Indianapolis.

Carly-Mae og Juan var henholdsvis 26 og 17 år gamle.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top