fbpx

Tredje afkom ud af vindende Littlesuzie

I Øster Hurup i Nordjylland har Morten Nielsen taget imod folingssæsonens tredje og sidste føl. “En brun hingst efter Giant Sandman. Han kom til verden torsdag lige før midnat”, fortæller opdrætteren til GalopSport.


Littlesuzie (Kyllachy) med sit hingstføl efter Giant Sandman (Footstepsinthesand). Foto: Privat.
Littlesuzie (Kyllachy) med sit hingstføl efter Giant Sandman (Footstepsinthesand). Foto: Privat.

Littlesuzie indledte sin løbskarriere hos Hans Adielsson i England, men skiftede siden til Vanja Sandrup.

I England blev det som bedst til to andenpladser i henholdsvis et maiden på Wolverhampton og et handicap på Kempton.

Til gengæld vandt hun direkte i sin første start på svensk grund over 1200 meter på Täby, og siden blev det også til flere placeringer over sprintdistancerne på Jägersro.

Littlesuzies første afkom, nu 2-årige Jarle (Pistachio - her fotograferet som åring. Foto: Privat.
Littlesuzies første afkom, nu 2-årige Jarle (Pistachio – her fotograferet som åring. Foto: Privat.

Littlesuzie afsluttede løbskarrieren med 76 i handicap og gik i stutteriet hos Morten Nielsen.

Hoppens første afkom er 2-årige Jarle (Pistachio), der trænes af Hans-Inge Larsen på Jägersro. I fjor fik Littlesuzie et hoppeføl efter Appel Au Maitre.

“Littlesuzie går sammen med mine to andre avlshopper, On Offer og So Surreal, til bedækning ved Giant Sandman på Stutteri Hjortebo”, siger Morten Nielsen.

Little Suzie og Max W. Friberg vinder på Täby i 2012. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Little Suzie og Max W. Friberg vinder på Täby i 2012. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top