fbpx

Tre til O’Shea og fire til Al Raihe

The Dubai International Racing Carnival blev torsdag indledt med første runde af Al Maktoum Challenge 1 (Gr.2) over 1600 meter som hovedbegivenhed. Som nævnt i vor optakt, var Le Bernardin hesten at følge i opgøret.


Le Bernardin og Tadhg O'Shea vinder Al Maktoum Challenge R1. Foto: Andrew Watkins / Dubai Racing Club.
Le Bernardin og Tadhg O’Shea vinder Al Maktoum Challenge R1. Foto: Andrew Watkins / Dubai Racing Club.

Le Bernardin havde en overlegen føring i den største del af løbet, og selv om den blev stadig kortere mod slutningen, endte det alligevel med en sikker sejr til Bernardini-sønnen.

Førstepræmien var på ca. 1 million danske kroner.

Jockey Tadhg O’Shea og træner Ali Rashid al Raihe havde en stor aften med tre sejre til jockeyen og fire sejre til træneren.

Et flot resultat for de lokale.


De skandinaviske deltagere kom ikke i pengene, men løb begge hæderligt og det var tydeligt at Frank Lloyd Wright ikke var begejstret for den “kick back” af sand som han måtte tage imod.

Zen Zansai Zaid holdt ved længe i sit løb over 2000 meter græs og vil være forbedret næste gang. Som nævnt i vor optakt til Zen Zansai Zaids løb lå opgøret mellem Star Empire og Elleval.

Star Empire vandt til 20 gange pengene og komb-spillet med Elleval gav 162 gange pengene.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top