fbpx

Tre skandinaviske hopper til Melbourne Cup-vinder

Melbourne Cup-vinderen Protectionist indledte for kort tid siden sin karriere som avlshingst på Gestüt Röttgen i nærheden af Köln. Monsun-sønnen er tilmeldt Breeders’-serien og har allerede fået tre skandinaviske hoppe booket til bedækning.


Protectionist på vej mod sejren i Melbourne Cup. Foto: Lisa Grimm.
Protectionist på vej mod sejren i Melbourne Cup. Foto: © Lisa Grimm.

Protectionist, der er nært relateret til Arc-vinderen Peintre Celebre, blev Gruppe-1-vinder i både Tyskland og Australien, og han betegnes af sin tidligere træner Andreas Wöhler som den bedste hest han nogensinde har haft med at gøre.

Hingsten vandt sin 2-årsdebut over 1600 meter, hvorefter han var kort slået til andenpladsen i Ratibor-Rennen (Gr.3).

Som 3-årig sejrede han i et af Tysklands vigtigste Derby Trials, inden han kom ud for et træningsuheld med en løs hest i sit afsluttende arbejde før Deutsches Derby (Gr.1), og dermed missede årets højdepunkt.

Men Protectionist kom sig over skaden og viste sig værd at vente på, for som 4-årig vandt han både Hansa Preis (Gr.2) i Hamborg og Prix Kegorlay (Gr.2) i Deauville.

Sidstnævnte var over 3000 meter. Siden gik det mod Melbourne, hvor han sejrede i ”the race that stops a nation” – Melbourne Cup (Gr.1), over 3200 meter i den tredjebedste tid nogensinde.


Protectionist, Eddie Pedroza og Andreas Wöhler. Foto: Marc Rühl.
Protectionist, Eddie Pedroza og Andreas Wöhler. Foto: © Marc Rühl.

Som 5-årig var Protectionist i træning i Australien, men fungerede ikke under de nye forhold. Derfor valgte hans ejere i Australian Bloodstock, at sende ham tilbage til Andreas Wöhler, og som 6-årig viste Protectionist igen verdensklasse if vandt både Hansa-Preis (Gr.2) og Grosser Preis von Berlin (Gr.1).

Da Protectionist endelig blev sendt i stutteriet var det med en indtjening på mere end 2,7 millioner euro og med en OR på 120, hvilket gjorde ham til Tysklands højest handicappede hest. OR 120 svarer til 100 i skandinavisk generalhandicap.


Andreas Wöhler. Foto: Marc Rühl.
Andreas Wöhler. Foto: © Marc Rühl.

”Protectionist er den mest exceptionelle hest jeg hidtil har trænet i min karriere. Hans personlighed og fighteregenskaber er unikke, og vi sender i år vores bedste hoppe, Independent Miss (mor til vinderen af Deutsches Derby 2016, Isfahan, red.) til bedækning ved ham for at supportere hans første sæson i avlen”, fortæller Andreas Wöhler, og bakkes op af staldens førstejockey, Eduardo Pedroza:

”Han er en hest med fantastisk karakter og et stort hjerte. Jeg har aldrig kendt en hest som ham, han kom altid tilbage og vandt på højeste niveau overhovedet. En ægte champion”.

Eduardo Pedroza. Foto: Marc Rühl.
Eduardo Pedroza. Foto: © Marc Rühl.

Protectionists manager, Ronald Rauscher, siger til GalopSport, at hingsten har fået opbygget en virkelig god første ”book of mares”, heriblandt fire individuelle gruppeløbsvindere, mødre til tre tre individuelle gruppeløbsvindere og halvsøstre til fire Gruppe-1-vindere.

”Han har en glimrende fertilitet – hans to første besøgende hopper er allerede scannet i fol, og vi tager naturligvis gerne imod flere henvendelser fra Skandinavien”.

Protectionist bedækker til en ”special live foal”-aftale på 6,500 euro. Læs mere om hingsten her.

Protectionist. Foto: Marc Rühl.
Protectionist. Foto: © Marc Rühl.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top