fbpx

Travpige blev Dansk Mester

Travsportspigen Lise Ullerup Hansen blev mandag aften dansk mester i DM for kvindelige ryttere. Hun vandt to løb og blev desuden tredje på det våde underlag i Aalborg.


Lise Ullerup Hansen sammen med hesten Turaco efter sejr på Lunden i fjor. Foto: Martin Timm Holmstav.
Lise Ullerup Hansen sammen med hesten Turaco efter sejr på Lunden i fjor. Foto: Martin Timm Holmstav.

Lises taktik var ens i samtlige løb med føring fra start, og det kunne ingen dæmme op for i de to første afdelinger, hvor den sjællandske pige vandt med henholdsvis Tamarind Hill og First Bid, inden det blev til tredjeplads i bøjlerne på Chelsea Mick.

Lise Ullerup Hansen fik først licens til at ride galopløb i fjor og har fået en flot start i galopsporten. Hun er datter af travtræneren Jens Arne Hansen, med residens i Nykøbing Falster.

Den nykårede danske mester har de senere år haft bopæl i Nordjylland som en del af Team Jeppe Juel, Danmarks fjerdemest vindende travtræner i år.

Lisa Lindbjerg slap heldigvis godt fra et styrt i sidste afdeling med Morning Sun, som gled på vej ind i opløbet.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top