fbpx

To ud af to til Torben Christensen i Göteborg

Den mangeårige Aarhus-træner, Torben Christensen, fortrød næppe fredags-udflugten til Göteborg. Han bragte to heste til start, og begge kom først over stregen.


Første ben i doublen var amerikanskfødte Kombardo, som kom i vinderklubben for første gang, i start nummer tre. Vandt maidenløbet over 2400 meter redet af Per-Anders Gråberg til 40.000 skr.

Fløjhesten i Torben Christensens stald er den jævnaldrene Val De Rosa, som nu vandt for fjerde gang i bare syv starter.

Med hals klarede hun præcis sejren i 3-års Sprinten over 1200 meter, assisteret af jockey Carlos Lopez, i duel med Red Williams/Elione Chaves.

Der var 50.000 skr. i førstepræmie. Herlige Val De Rosa ejes af blandt andre hendes opdrættere Preben Ahl og Jim Allen.

Det var i det hele taget en dejlig aften for de dansktrænede heste, i det syv løbs store program.

Peter Spengler tog turen fra Danmark med formstærke Caitling, som fortsætter sin udvikling. Vandt for tredje gang i år i bare syv starter, på ny med Sara Slot up til 28.000 skr.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top