fbpx

To nordjyske sejre i Göteborg

Både Torben Wedel Nielsen og John Nielsen havde et sejrrigt togt til Göteborg søndag eftermiddag. Torben Wedel Nielsen sadlede sin nye import Valeo Si Vales til sejr i klasse-3-opgøret Afrodite Handicap over 1200 meter.


Under Marcos Robaldo vandt Oratorio-sønnen med hals foran Lone Kaalund-Thiels Berry/Anders Bager.Dermed blev det en ren Aalborg-double i dette opgør.

John Nielsen ville dog ikke stå tilbage, og en uheldig fredag aften på hjemmebanen, tog han og Frederick Salvador revanche i et 3-årsløb over 1400 meter med lykkekøbet Dicky Mint. Den fukse søn af Osorio er ubesejret i tre starter siden han kom til Danmark fra England, og han har nu både vundet i Danmark, Norge og Sverige. Denne gang vandt Dicky Mint overlegent med 3½ længde og tjente 50.000 svenske kroner for sejren.

I dagens bedst betalte opgør, Gothenburg Fillies over 1300 meter, var Bent Olsen-trænede Karakorun/Marcos Robaldo tredje bag vindende Senorita Bloom/Rafael De Oliveira og favoritten Forward Planning/Manuel Martinez. Her var førstepræmien 65.000 svenske kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top