fbpx

Thundering Blue anden i Canadian International (Gr.1)

Stockholm Cup-vinderen Thundering Blue leverede en ny fremragende indsats i Gruppe-1-sammenhæng, da han kort før midnat sluttede anden i Canadian International Stakes over 2400 meter på Woodbines græs.


Thundering Blue modtager et fortjent kys. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Thundering Blue modtager et fortjent kys. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Efter en rejse indvendigt bag pacen – som i øvrigt lignede den han fik på Bro Park – trak Fran Berry den skimle vallak ud til angreb i begyndelsen af opløbet.

Thundering Blue svarede prompte og overtog fronten indtil 200 meter fra mål, hvor David Simcocks Desert Encounter/Andrea Atzeni fløj forbi og siden tog en sikker længdes sejr til førstepræmiens 282.352 pund (omregnet).

David Menuisier-trænede Thundering Blue, der startede som favorit i opgøret, fik lidt over 94.000 pund for sin andenplads i det canadiske Gruppe-1-opgør, og han havde godt fem længders afstand til tredjepladsens Focus Group/Jose Ortiz.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top