fbpx

Tatts Ireland: Kameko-søn til Niels Petersen og The JC Organization

Niels Petersen sikrede sig tirsdag eftermiddag sammen med sin agent Edgar Byrne en fuks hingst efter Vertem Futurity- og 2000 Guineas (Gr.1)-vinderen Kameko på Tattersalls Ireland September Yearling Sale. Hingsten blev købt for 115,000 euro på vegne af The JC Organization.


The JC Organizations nyindkøbte fukse hingst på Tattersalls Ireland September Yearling Sale. Foto: Irish Thoroughbred Marketing.

Hingståringen er tredje afkom ud af Helmet-datteren Courteous Crown, og han er navnlig halvbror til 2-årige Zoulu Chief (Zoustar), der har vundet tre gange i år og senest førte fra start til mål i et velbesat Nursery Handicap over 1200 meter i York.

Courteous Crown er halvsøster til bl.a. Stakes-vinderen High Maintenance (Danehill) og til mødrene til den australske Gruppe-2-vinder Whispering Brook og Prix Sorellina (L)-vinderen Stone Tornado.

Kameko-sønnen går nu til Norge, hvor han indleder karrieren i Niels Petersens træning.

Hingsten kostede 11,000 guineas som åring og viste sig at være et glimrende pinhook af Clenagh Castle Stud.


Herunder ses Kameko vinder 2000 Guineas (Gr.1) i Newmarket i 2020 for Andrew Balding og Oisin Murphy:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top